OL indtager Ballerup
Skole-OL.jpg
Der bliver gang i den, når Skole OL kommer til Ballerup i den kommende uge Foto: privatfoto
Skole-OL Tempoet kommer helt i top når 450 elever indtager Ballerup Atletik stadion den 14. og 15. maj.

Der er nemlig Skole OL Atletik på programmet, hvor Ballerup Atletik Klub er vært for kommunens skolerne til det store atletikstævne.

Her vil 450 elever fra syv skoler dyste mod hinanden i atletikdisciplinerne 20X60 meter stafet, 60meter og 300 meter løb, længdespring, kast med hylere og bold. Tirsdag den 14. maj er det 4. 6. og 7. klasser der dyster og den onsdag den 15. maj er det alle 5.klasserne.

Der er diplomer, medalje, finaleplads og en klassetur til den store Skole OL Finale i Aarhus den 18.-21- juni 2019 på højkant.

Ballerup Atletik Klub styrer slagets gang og forberedelserne er fuld gang, og i klubben glæder de sig til at byde eleverne velkommen.

”Idéen og filosofien bag Skole OL er rigtig god. Skole OL er en god måde at sætte fokus på at få atletik på skoleskemaet i idrætstimerne. Jeg glæder mig til at se eleverne konkurrere og stå sammen og heppe på hinanden. I Ballerup AK gør vi i hvert fald alt, hvad vi kan for at give eleverne en god oplevelse med atletikken, hvor de kan mærke OL-stemningen”, siger Ulrich Engmark fra Ballerup Atletik klub.



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *