Vi prøver igen: Hvad skete der med ytringsfriheden?
Debat Kære Anne Vang. Tak for dit svar eller rettere ikke-svar.

Du anfører, at plakaten for ’Hvor er der en voksen’-demonstrationen ikke måtte ophænges på baggrund af en konkret klage. Dette kan vi ikke andet end stille os undrende overfor, da plakaten knap nok var udarbejdet på det tidspunkt, centerchefen udsendte mailen til kommunens distriktsledere.

I mailen står der: ”I vedhæftede fil (billede af instagramopslag red.) opfordrer en landspolitiker (Pernille Skipper) til, at der ophænges propagandamateriale i vores institutioner. Vil I sikre at dette ikke sker, hverken af forældre eller personale. ”

Ikke et ord om børnenes rum og klage. Det må vist bero på en efterrationalisering.

Så kære Anne Vang, vil du prøve at svare en gang til og denne gang på spørgsmålet, tak.

Hvorfor anså forvaltningen en apolitisk plakat med billedet af en lille dreng udklædt som superhelt, som værende propaganda? Propaganda for hvem? Og hvordan kan sådan en plakat virke anstødende for børnene? De kan hverken læse endsige forstå begrebet minimumsnormeringer.

Nej, institutionerne skal ikke være arena for de politiske partier, men lige her var der altså ingen politisk afsender. Blot forældre på tværs af alle partier, der ønsker en dialog om hvorvidt vi gør det godt nok for vores børn. Men det er måske denne snak, man ikke ønsker at tage i Ballerup Kommune?

I stedet prales der med, at der er sat penge af til et forskningsprojekt, sundhedsplejen og det forøgede børnetal. Hurra for det. Men det ændrer ikke på, at vores, mit og alle andres børn kun kan tælle de voksne, de kan se.

Og tælle kan de fleste børn i børnehaven – ja måske undtagen de små, som jo flyttes allerede, når de er to år og ni måneder, men det er en helt anden snak. –

Læse kan de altså ikke, og så er vi tilbage til plakaten. Skal vi ikke bare være ærlige og sige, at det vist kun var forvaltningen, der blev stødt af plakaten?

Men et tak skal alligevel lyde herfra, nu har Ballerup Kommune vist sit sande ansigt og det vil blive husket, næste gang vi står nede i stemmeboksen.
Mit barn. Min stemme.



1 kommentar om “Vi prøver igen: Hvad skete der med ytringsfriheden?”

  1. Poul E. Pedersen siger:

    Det må vel være enhver institutions ret til at bestemme om den vil have plakater, uanset art, plastret til på sit områder.

    Det har intet med ytringsfrihed at gøre men vel blot for at beholde rummene pæne og imødekommende.

    Vi har rigelig med plakater på offentlige områder til at forstyrre, så der MÅ vel være en grænse for dette plakat svineri.

    Og det er der så her i velfungerende institutioner.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *