Vind von Triers uhyggelige thriller
The-House-That-Jack-Built_photo-by-christian-geisnaes-copy.jpg
Seriemorderen Jack spilles af Matt Dillon i Lars von Triers ’The Hourse That Jack Built’, som vi udlodder i denne uges dvd-konkurrence. Foto: Christian Geisnæs
konkurrence I denne uge kan man vinde Lars von Triers film ’The House That Jack Built’.

Lars von Trier deler vandene. Det gjorde han også til filmfestivalen i Cannes med sin nyeste film om seriemorderen Jack ’The House That Jack Built’ . Filmen fik stående ovationer, men skabte også også masseudvandring fra salen.

Lars von Trier er mester i at skildre det grusomme og det smukke, og det gør han på grusomste, men også poetisk, vis i ’The House That Jack Built’ .

Sat i 1970’ernes USA, følger vi den højt intelligente Jack gennem fem optrin og introduceres for de mord, som er definerende for Jacks udvikling som seriemorder.

Jack anskuer hvert mord som et kunstværk i sig selv, selvom hans dysfunktionalitet giver ham problemer udadtil.

På trods af at politiets endelige indgriben nærmer sig ubønhørligt – hvilket både tirrer og presser Jack – er han trods al logik indstillet på at tage større og større chancer.

Målet er det ultimative kunstværk: En samling af hans tidligere mord, manifesteret i et hus han bygger.

Deltag i lodtrækningen

Ballerup Bladet udlodder i samarbejde med Nordisk Film to eksemplarer af filmen på dvd. For at deltage i konkurrencen om ’The House That Jack Built’ skal man svare rigtigt på følgende spørgsmål:

Hvad hed Lars von Triers tv-serie, som blev hans helt store, folkelige gennembrud.

Send dit svar samt navn og adresse på mail til vind@ballerupbladet.dk. Sidste frist for at deltage er mandag den 20. maj klokken 12. Vi trækker to vindere, som får direkte besked på mail – og efterfølgende selv skal afhente filmen på redaktionen i Ballerup.