Medalje til Ballerup-gymnast
Gymnastik-3.jpg
Energiske gymnaster fra Ballerup GF ved DM 2019. Fra venstre: Lucca Schmidt, Sara Skjoldborg og Maria Grosser Foto: privatfoto
Gymnastik Søndag den 19. maj blev første del af de danske mesterskaber i Rytmisk Sportsgymnastik skudt igang i Greve Idræts Center.

Ballerup GF deltog med tre energiske gymnaster – Maria Grosser og Lucca Schmidt i Rekrutrækken og Sara Skjoldborg i rækken for Pre-junior.

Maria Grosser på 10 år var i sit es og leverede en powerfuld, spændende og sikker fri-serie.
Med henholdsvis tøndebånd og køller viste Maria en fin redskabsteknik og i alt opnåede hun sit mål – at få en DM bronzemedalje om halsen. Lucca Schmidt på 12 år deltog ligeledes med en fri-serie, en med tøndebånd og en med køller. Lucca præsterede fint, men konkurrencen var hård, så hun endte på en 12. plads ud af 19 deltagere.
Sara Skjoldborg på 13 år havde fire serier: fri, tøndebånd, bold og køller.

Med uheldige små tab af redskaber blev det til en 6. plads ud af otte deltagere.

Anden del af DM foregår i Taastrups Idræts Center i weekenden den 25.-26. maj, hvor tre individuelle og to grupper fra Ballerup GF deltager



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *