Politi uge 22
Politi-pressefoto3-fra-www.politi.dk-copy.jpg
Her er sidste uges døgnrapport fra politiet:

Biler stødte sammen i Smørum

To biler stødte tirsdag morgen den 28. maj klokken 06.45 sammen på Tværvej i Smørum. Brandvæsen, redningsberedskab og politi kom til stedet, og vejen måtte lukkes i en periode, mens der blev arbejdet på stedet og efterfølgende ryddet op.

Parter i uheldet var en 38-årig kvinde og en 32-årig mand, begge fra Stenløse, som efterfølgende blev kørt på skadestuen. Der er dog ingen meldinger om, at de kom alvorligt til skade. Årsagen til uheldet kendes endnu ikke, oplyser Nordsjællands Politi.

 

Indbrud i villa

Københavns Vestegns Politi modtog en anmeldelse om et villaindbrud sket onsdag den 29. maj mellem kokken 9.15 og klokken 13.30 på Kai Hoffmanns Alle i Ballerup.
Et vindue var brudt op, og diverse smykker var stjålet.

 

Indbrud i villa

Københavns Vestegns Politi modtog en anmeldelse om et villaindbrud på Ludvig Holsteins Alle i Ballerup sket mellem lørdag den 1. juni klokken 16.00 og søndag den 2. juni klokken 18.10.

En dør var brudt op og en del kontanter var stjålet. Københavns Vestegns Politi modtager gerne oplysninger fra vidner eller andre i denne aller andre af de nævnte sager, som har set noget mistænkeligt omkring gerningstidspunktet. Henvendelse døgnet rundt på telefon 4386 1448/114.

 

Narko og spritkørsel

Søndag den 2. juni klokken 01.37 standsede en politipatrulje en 18-årig mandlig knallertfører på Ballerup Boulevard i Skovlunde.

Manden blev skønnet narko- og alkoholpåvirket, og han blev sigtet og anholdt for både narko- og spirituskørsel samt kørt til politigården i Albertslund til blodprøver. Manden nægtede begge sigtelser.



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *