Ledige seniorer besøger virksomhederne
seniorerhverv-copy.jpg
Senior Erhverv skaber kontakt mellem virksomheder og jobsøgende over 50 år. I disse uger er de på rundtur i Ballerup. Foto: Senior Erhverv Hovedstaden
I disse uger får en del virksomheder i Ballerup besøg af medlemmer fra jobsøgningsnetværket Senior Erhverv Hovedstaden

Besøgene sker med henblik på at fortælle om netværket og de fordele, man opnår ved at vælge medarbejdere, der har fejret deres 50-års fødselsdag.

Kampagnen skal gøre virksomhederne opmærksom på, at der findes en gruppe aktive seniorer, som virksomheden kan få stor gavn af. Medlemmerne har meget forskellig faglig baggrund, men fælles for dem er modenheden og erfaringen, som betyder, at virksomheden slipper for at skulle lære en helt ny og ’grøn’ medarbejder op.

For virksomhederne kan Senior Erhverv Hovedstaden derfor være et godt alternativ til en tidskrævende ansættelsesproces, som en del mindre virksomheder typisk ikke har ressourcer til.

Senior Erhverv Hovedstaden kan blandt andet tilbyde gratis søgning i medlemmernes CV’er og mulighed for gratis opslag af ledige stillinger over for medlemmerne, hvor interesserede medlemmer hurtigt vender tilbage. Senior Erhverv giver virksomheder adgang til nye medarbejder hurtigt, nemt og gratis.



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *