Politi uge 24
Politi-genrefoto-10-2.jpg
Genrefoto Foto: www.politi.dk
døgnrapporten Her er sidste uges døgnrapport fra politiet:

Bilbrand i Smørum

En VW Golf udbrændte klokken 02.34 natten til tirsdag den 11. juli, da den holdt parkeret i Latyrushaven i Smørum.
Ilden blev opdaget af et avisbud, som forsøgte at slukke branden med en flaske vand. Det lykkedes dog ikke, hvorefter han fik alarmeret beboerne i området, som kontaktede politi og brandvæsen. Der skete desuden skader på en bil, der holdt ved siden af den brændende bil. En mørk bil blev set køre fra stedet kort tid efter, at branden var begyndt, oplyser Nordsjællands Politi.

 

Indbrud i varebil

Københavns Vestegns Politi modtog en anmeldelse om et indbrud i en hvid Fiat Ducato varebil sket mellem tirsdag den 11. juni klokken 21 og onsdag den 12. juni klokken 06 i Broens Kvarter i Ballerup. En dør var brudt op, og diverse el- hånd- og batteriværktøj var stjålet.

 

Indbrud i villa i Ballerup

Københavns Vestegns Politi modtog en anmeldelse om et villaindbrud sket mellem lørdag den 15. juni klokken 21 og søndag den 16. juni klokken 09.30 på Høstbuen i Ballerup. En dør var brudt op, og diverse smykker samt en tablet var stjålet.

 

Indbrud i villa i Skovlunde

Vestegns Politi modtog en anmeldelse om et villaindbrud på Nederbyvej i Skovlunde sket mellem lørdag den 15. juni klokken 14 og søndag den 16. juni klokken 10.15. En rude var knust og diverse kontanter var stjålet.

Københavns Vestegns Politi modtager gerne oplysninger fra vidner eller andre i disse sager, som har set noget mistænkeligt omkring gerningstidspunktet. Henvendelse døgnet rundt på telefon 4386 1448/114. Vær opmærksom på indbrud Københavns Vestegns Politi opfordrer borgerne til at være opmærksomme på indbrud:

 

Anholdt efter indbrudsforsøg

En politipatrulje standsede en 18-årig mandlig bilist på Baltorpvej i Ballerup, idet en anmeldelse var indgået om et forsøg på indbrud, og manden samt en 22-årig mandlig passager var begge mistænkte i forsøg på indbrud. Begge mænd blev sigtet og anholdt for forsøg på indbrud, som de nægtede i øjeblikket. Den 18-årige mand blev desuden skønnet narkopåvirket, og han blev også sigtet for narkokørsel, som han erkendte. Han blev ligeledes sigtet for kørsel uden førerret, som han erkendte i øjeblikket samt at være i besiddelse af narko, som han også erkendte. Den 18-årige blev kørt til Albertslund politigård til blodprøver.



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *