Snart begynder dansesæsonen på Kirketorvet
Danseben-Colourbox-copy.jpg
I næste uge begynder sommerens ’Dans på Torvet’. Onsdag står den på linedance og torsdag ’solo-vild med dans’. Det er gratis og alle kan være med. Foto: Colourbox
Fra på onsdag den 26. juni er der igen dans på torvet. I år er det udvidet fra en til to dage om ugen.

De sidste par år har der hver sommer været arrangeret ’Dans på Torvet’ på Kirketorvet i Ballerup. Det er en række gratis dansearrangementer, hvor man kan komme og lære et par trin eller øve dem, man lærte sidste år.

Alle kan være med – uanset alder og evner. Det handler mest af alt om at hygge sig sammen med andre i det forhåbentlig dejlige sommervejr. Der er dygtige instruktører fra Ballerup Motion og danseskolen DancingTeam på pletten hver gang til at hjælpe de fremmødte.

I år har dansen spredt sig over to aftener ugentligt fra næste uge og frem til midten af august – hver onsdag fra klokken 17 til 19.30 står den på linedance med Ballerup Motion og hver torsdag er der så forskellige stilarter på programmet i tidsrummet 18 til 19.30 – her bliver det instruktører fra enten Ballerup Motion eller DancingTeam, der styrer løjerne – og en enkelt aften er der besøg fra Serbisk Forening, der vil introducerer de dansende for serbisk folkedans.

Første dans trædes onsdag den 26. juni, hvor Ballerup Motion byder op til folkedans. Dagen efter, torsdag den 27. juni, er der ’Vild med Dans’ på programmet, styret af Lone Lindgreen fra DancingTeam – det er soledans, så man kan sagtens møde op uden dansepartner.



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *