Fællesskab eller penge i kassen?
Debat Ballerup Kommune har købt det gamle posthus og nu skal det snart tages i brug. Hvad skal vi så bruge det til? Ideerne er mange og vi politikere er bestemt forskellige.

Konservative Allan Kristensen lagde med det samme en video på Facebook og den har trukket mange kommentarer. Budskabet fra konservative er, at vi skal sælge arealet og gerne til hotelformål med et bedre spisested, da vores spisesteder i byen ikke er særlig gode som Allan Kristensen siger.

Det første støttes af Kåre Olesen fra Venstre, altså penge i kassen og hotel på Banegårdspladsen.

Vi socialdemokrater er bestemt ikke enige. Vi vil gerne beholde bygningen og gøre godt for kommunens borgere.
Det er et dejligt, solidt hus som sagtens kan give mange års livskvalitet og glæde til os alle.
Socialdemokraterne vil meget gerne bruge huset til lokale foreninger, så det kan sprudle af liv lige midt på den nye flotte Banegårdsplads midt i smørhullet og samtidig kunne der være god plads til helse/lægehus.

Hvis vi så får lægerne ud af vores lejligheder, hvor mange af dem har deres praksis, så vil vi få ledige lejligheder og dem kan vi jo sagtens bruge. Mange borgere vil samtidig få meget nemmere adgang til lægebesøg. Det er da en ren win win.

Jeg er sikker på at rigtig mange borgere deler vores holdning. Lad os nu bruge posthuset fornuftigt; nemlig til gavn og glæde for os allesammen.



2 kommentarer om “Fællesskab eller penge i kassen?”

  1. Jeg vil gerne sige det der med at gøre godt for kommunens borgere, der er lang vej endnu, da der er borgere på kontanthjælp i over 10 år, lad os se at få gjort noget ved det .

    Kig på min hjemmeside. ! jeg har krav til de lokale politikere til 2021

  2. Poul E. Pedersen siger:

    Egentlig kunne man etablere seniorlejligheder i bygningen.
    De lejligheder som er planlagt over for biblioteket.

    Og så etablere et friareal foran biblioteket med græs, buske og træer, samt handicap parkering uden for biblioteket.

    Det vil sikkert glæde mange, bortset far kommunen naturligvis, der som bekendt får ondt, hvis der er en grøn plet der endnu ikke bebygget med en grå betonklods.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *