En, to, tre huer kom på plads
studenter-boag-1-copy.jpg
Borupgaard Gymnasiums tre første studenter, Theodor Gilhøj, Emilie Langthaler og Maria Dimon, hejste flaget sammen med rektor Thomas Jørgensen.
På Borupgaard Gymnasium er 388 studenter i disse dage ved at tage deres sidste eksamener. De tre første fik huer på mandag morgen.

Mandag morgen lidt før klokken 9 fik årets tre første studenter på Borupgaard Gymnasium huer på.

Traditionen tro hejste de flaget sammen med rektor Thomas Jørgensen, mens familie og venner slog kreds om dem med kameraer, lykønskninger og beundrende blikke.

Emilie Langthaler fra den naturvidenskabelige 3.x scorede et flot 12-tal i det populære valgfag astronomi, mens Theodor Gilhøj fra samme klasse var til eksamen i religion og fik 7. Maria Dimon fra skolens musikstudieretning var ligeledes oppe i religion, sjovt nok også i emnet buddhisme – og med samme nydelige resultat.

De tre glade studenter bliver på lørdag sammen 385 andre officielt dimitteret fra Borupgaard Gymnasium og sendt ud i verden til et nyt liv.



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *