Stor medicinal- virksomhed er flyttet til Ballerup
Mylan-er-flyttet-ind-i-Borupvang-1-i-Ballerup-copy.jpg
Mylan er flyttet ind på Borupvang 1 i Ballerup. Foto: privatfoto
Tilflytter Medicinalvirksomheden Mylans danske afdeling har vokseværk og har valgt Ballerup som hjemsted for deres nye base.

Der ligger allerede flere, store medicinalvirksomheder i området og nu er der kommet en ny til. Virksomheden Mylan har nemlig valg Ballerup som ny base for deres danske afdeling.

Mylan Danmark har i dag en portefølje på mere end 270 produkter fordelt på håndkøbsprodukter samt brandede og ’generiske lægemidler’ (kopimedicin). Det er produkter til alt ligefra allergi, over vacciner og penicilliner samt et stort sortiment af håndkøbsprodukter til hovedpine, forstoppelse og lusebehandling med mere.

Virksomheden er vokset ud af deres nuværende lokaler i Allerød og har derfor været på udkig efter noget større – og noget tættere på København. Her er valget faldet på Ballerup.

”Vi valgte Ballerup både på grund af den centrale placeringen tæt på København, og fordi vi fik muligheden for at flytte ind i nogle helt fantastiske lokaler, som også giver os mulighed for at vokse yderligere,” siger Jan Stevnsborg Country Manager for Mylan i Danmark.

Mylan opkøbte i 2016 den svenske medicinalvirksomhed Meda AS, og de to virksomheders danske afdelinger rykkede sammen i Medas lokaler i Allerød. Men fra 11. juni i år hedder adressen Borupvang 1 i Ballerup, hvor Mylans 46 ansatte kommer til at råde over 850 kvadratmeter.



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *