Danseglade feriebørn
DancingTeam-sommerferieaktiviteter-1-copy.jpg
Årets sommerferieaktiviteter i Ballerup har som altid budt på noget for enhver smag - blandt andet en uge på danseskole afsluttende med stor opvisning på Kirketorvet i Ballerup.
Den lokale danseskole DancingTeam i Ballerup havde i år meldt sig under fanerne til de populære sommerferieaktiviter for børn og unge i Ballerup Kommune.

Danseskolen fik besøg af 21 skolebørn fra 1. til 6. klasse i starten af juli, hvor de over fire dage fik lært en masse gode dansemoves. De fik blandt andet prøvet kræfter med både hiphop, disco og jitterbug.

Det hele sluttede med en stor opvisning på Kirketorvet i Ballerup, hvor de danseglade feriebørn kunne vise familie og venner, hvad de havde lært.

”Det var en super uge med masser af glade børn, der afsluttede med festlig opvisning for forældre og andre danseinteresserede. Det var en succes,” siger Lone Lindgreen fra DancingTeam, der allerede har meldt sig klar igen til næste års sommerferieaktiviteter, hvor de håber at se endnu flere skønne skolebørn.

 

 



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *