Gadesælgere i Centrumgaden
Debat Kan vi ikke blive fri for pågående og på trængende gadesælgere i Centrumgaden?

Når jeg går ned gennem Centrumgaden for at handle, har jeg ikke lyst til at tage stilling til børns vilkår eller mennesker der bliver udsat for tortur eller hvilket tele- eller elselskab jeg skal benytte.

Hvis der er nogen jeg gerne vil støtte, henvender jeg mig til de respektive institutioner og det samme gælder internet-, tele- og elprodukter.

Jeg bliver i meget dårligt humør, når jeg får spørgsmålet: ”Goddag Hr. Må jeg stille dig et spørgsmål” eller ”Jeg vil gerne tale med dig” og det har jeg aldrig lyst til.

Det altid nogle unge karlsmart typer (specielt de unge mænd), der nogle gange forfalder til frækhed, fordi de føler sig forsmået over min afvisning.

Er der ikke nogen, der har ansvaret for, hvad der tillades at ske i Centrumgaden? Så hør min bøn: Stop det.



7 kommentarer om “Gadesælgere i Centrumgaden”

  1. Jesper Mohr siger:

    Ville nok umiddelbart kalde dig temmelig fintfølende hvis du virkelig bliver i meget dårligt humør af at støde ind i sælgertyperne – når det så er sagt så bør et simpelt nej være nok til dem – men hvorfor i alverden skulle vi dog regelride os ud af at de er der.

    Der er vist regler nok at holde rede på – og der bør ikke laves flere regler fordi at du føler dig stødt på humøret 🙂

  2. Ove Ginness siger:

    Nå, der blev DU vist stødt på manchetterne, Jesper Mohr. Problemet er stigende rundt omkring i byerne og altså også i Ballerup. Nogle byer har bestemt, at den nævnte type gadesælgere kun på opholde sig på udpegede steder og altså ikke kan færdes frit omkring med deres hverv. I nogle af byerne forsvandt gadesælgerne derefter helt.

    Her i byen kunne vi jo sende dem alle sammen hen i det nærområde, hvor Jesper Mohr – bor:-))

  3. Jesper Mohr siger:

    De er da velkomne i vængerne Ove – de respekterer så også når jeg ryster på hovedet eller siger “nej tak” og det er nok årsagen til at jeg stiller spørgsmålet om vi virkelig skal lave regler og forbud imod alting – det er trods alt en mindre irritation.

    Mine manchetter har det forøvrigt fint Ove :-))

  4. Ove Ginness siger:

    Jeg tror allerede de er på vej, Jesper – nu ved de jo, hvor du bor:-) – men du skal så bare ryste dem væk med hovedet, ligesom vi ryster på det ad nogen med så ringe forståelse for andres problemer. Måske skal vi (også) lave en regel mod hovedrysten:-)). Pas nu godt på dine manchetter alligevel. . . . .

  5. Jesper Mohr siger:

    Ryst du bare løs – pas på der ikke falder noget af som du har brug for!

  6. Ove Ginness siger:

    Sjov bemærkning:-) – kan registrere, at tilsvarende allerede må være sket for dig!
    Da dialogen er end i rent pjat, så slut herfra;-)

  7. Ove Ginness siger:

    Sjov bemærkning:-) – kan registrere, at tilsvarende allerede må være sket for dig!
    Da dialogen er endt i rent pjat, så slut herfra;-)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *