Så kom Kasperskolen til Skovlunde
kasperskolen-åbnet1-copy.jpg
Elever, forældre og lærere stod klar ved den røde løber for til at indtage den nye Kasperskole i lokalerne i Skovlunde mandag morgen.
Efter lang forberedelse blev den nye Kasperskole i Skovlunde indviet og indtaget af elever og lærere.

Efter at have ligget på Baltorpvej i mange år har det i den seneste tid været en kendsgerning, at Kasperskolen skulle flytte til nyrenoverede bygninger på Ejbyvej i Skovlunde i det såkaldte UCC-hus.

Mandag morgen den 12. august stod bygningen så klar til at modtage elever og lærere, der fremover skal have deres daglige gang på skolen.

Det blev en festdag med alt, hvad dertil hører af flag, rød løber, snoreklipning og sang.

Det gode arbejde

Formanden for børne- og skoleudvalget, Peter Als (A) indviede den nye skole med en lille tale:

”Jeg håber, at I bliver rigtig glade for jeres flotte, nye skole og at bygningerne giver jer mulighed for, at I kan fortsætte det rigtig gode arbejde, som Kasperskolen er kendt for og videreudvikle det, så det bliver endnu bedre,” sagde han ved indvielsen.

Sammen med distriksskoleleder Merete Tine Frederiksen klippede udvalgsformanden efterfølgende den røde snor, så både elever og personale kunne indtage den nye skole.

Dermed får Kasperskolen, der er en folkeskole for elever med autisme og og ADHD samt et behandlingstilbud for elever med socio-emotionelle vanskeligheder, nogle helt nye rammer. Her får elever fra 0.-10. klasse fra flere kommuner et integreret undervisnings- og fritidstilbud under samme tag.



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *