Rullere klar til EM
Rulleskøjtehold.jpg
Sommeren har for seks kunstrulleskøjteløbere stået på benhård træning ni gange om ugen samt ekstra fysisk træning

Grunden er, at de seks løbere som er en del af Rullesport Danmarks landsholdstrup, er blevet udtaget til europamesterskaberne i september i Harsefeld, Tyskland. Tre af løberne kommer fra Smørum Rulleskøjte Klub: Asta Nielsen, Nanna Andersen og Victoria Runge.

Pigerne skal alle deltage til EM i solo og vise to programmer hver, bestående af spring, pirouetter, koreografiske sekvenser, trin og elegance.

Forløbet frem til udtagelsen har været lang og krævende for de seks piger. I januar blev pigerne kvalificeret til EM-gruppen. Herefter havde de delmål en gang om måneden, hvor de skulle vise, hvad de hver især havde opnået i træningen op til kvalifikationen.

Efter Danmarksmesterskaberne i slutningen af juni, fik de så beskeden om, at de alle var blevet udtaget til EM. Det er første gang, Danmark deltager med så mange løbere. Stævnet begynder den 31. august og varer til den 7. september.

Asta Nielsen på 14 år deltager i rækken ’cadet’. Nanna Andersen på 16 år, deltager i ungdomsrækken og Victoria på 17 år løber i juniorrækken.

Man kan på facebooksiden ’Danmarks Kunstrulleskøjtelandshold – Danish Artistic Roller Skating Team’ finde link til livestream fra konkurrencerne, så man kan følge de danske piger, når de går på gulvet i Tyskland.



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *