Dansk vinder rundede Ballerup
Danmark-Rundt-01-35-19-copy.jpg
Det store cykelfelt susede igennem Ballerup og Skovlunde på vej mod Frederiksberg. Foto: Kaj Bonne.
Søndag blev den femte og afsluttende etape af PostNord Danmark Rundt kørt med slutning på Frederiksberg.

Undervejs på etapen, der begyndte i Roskilde, passerede feltet Ballerup og Skovlunde, hvor rytterne kørte ad Skovvej og videre ad Ballerup Boulevard inden de kørte mod Frederiksberg.

Mange stimlede sammen for at se det store felt suse igennem Ballerup og selvom det var en kort fornøjelse, så gav det alligevel mange det der velkendte sus, når lyden af de tikkende gear og lufttrykket fra de mange cykelryttere kunne høres og mærkes langs ruten.

Etapen endte med sejr til den belgiske mester Tim Merlier og den samlede sejr gik til den 22-årige danske rytter Niklas Larsen, der roses for sin flotte præstation i det danske etapeløb.

Vores fotograf fangede lidt af stemningen, da feltet passerede Ballerup søndag eftermiddag.

Fotos: Kaj Bonne



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *