Fordele ved at samarbejde med privatklinikker
Debat Jakob Scharff, direktør i Dansk industri skriver i et læserbrev i sidste uge, at kommunens budgetbehandling ikke må handle om idelogi, men om hvordan man bruger borgernes skattekroner bedst muligt.

Jeg tror ikke, der er mange, der kan være uenig i den sidste påstand, dog vil ideologi altid være toneangivende i en politisk proces som en budgetforhandling jo er.

For mig er der ingen tvivl om, at man på sundhedsområdet vil kunne styrke tilfredsheden økonomisk såvel som tidsmæssigt, ved at bruge specialklinikker som for eksempel lokale øre-
næse halsklinikker som alternativ til regionshospitaler.

Mange ældre mennesker skal til et regionshospital for at få foretaget en høreprøve og udlevering af samme. En oplevelse, der kan tage op til en hel dag, når man inkluderer transport og ventetid. Behandlingen varer højst 30 minutter, herudover skal mange have en støtteperson med, som også skal have sin tid dækket ind. Der vil utvivlsomt kunne nævnes flere eksempler.

Jakob Scharff har ret i sin påstand efter min mening.Man vil med fordel kunne aflaste regionshospitaler og give en bedre brugeroplevelse samt spare borgernes skattekroner ved at samarbejde med lokale privatklinikker. En sidegevinst ville være, at man vil kunne nedbringe ventetiderne.

Dog er det nok vigtigt at kende den ideologiske baggrund for, hvorfor man er havnet i den situation der gør, at man er nødsaget til at tænke i alternative løsninger.



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *