Måløvpiger tog medaljer
badminton-copy-2.jpg
De fire Måløvpiger og deres makkere. Fra venstre: Jeppe Martens (Holbæk), Andrea Wittrup Jørgensen, Emilie Kesting, Rosalina Langhoff, Ida Wittrup Jørgensen og Vera Dalsgaard (Slagelse) Foto: privatfoto
Badminton Der var stor succes for Måløv Badminton Club ved U15 turneringen i Næstved.Måløv Badminton Club blev repræsenteret af fire piger i mesterrækken, som alle havde spillet sig til finalerne.

I finalen i damesingle var det et rent Måløvopgør, hvor Emilie Kesting vandt sølv og Rosalina Langhoff vandt guld.
I mixdouble sikrede Andrea Wittrup Jørgensen sig guldet med Jeppe Martens fra Holbæk, på trods af at Jeppe pådrog sig en fibersprængning i det ene lår i de indledende kampe.

I finalen i damedouble mødte de to tvillinge-piger fra Måløv hinanden og Ida Wittrup Jørgensen vandt sølv med sin makker Vera Dalsgaard fra Slagelse, mens Andrea Wittrup Jørgensen og Emilie Kesting løb med guldet.

Pigerne havde træner Debbie Lynch med til turneringen og hun nød også deres flotte indsats.



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *