Vind det danske drama ‘Før Frosten’
foerfrosten_still_dsc6604-hi-res_org_print-copy.jpg
Clara Rosager spiller datteren Signe i ’Før Frosten’. Foto: Nordisk Film
konkurrence Michael Noer, instruktøren bag blandt andet ’Nordvest’, ’R’ og senest amerikanske ’Papillon’, har med ’Før Frosten’ skabt en smuk film, der skildrer et stykke af Danmarks historie.

Filmen udspiller sig på landet i 1850’ernes Danmark, den gamle bonde Jens, spillet af Jesper Christensen, kæmper for at holde sammen til dagen og vejen i en tid, hvor armod og fattigdom hersker.

Efter en fejlslagen høst og udsigten til en lang bidende vinter, er han tvunget til at udtænke en plan, hvis han og familien skal overleve de næste mange lange måneder.

Derfor slår han en god og udspekuleret handel af med den nærliggende storbonde på nabogården. Men planen får uhyggelige konsekvenser for både ham og hans familie.

Filmen har høstet stor international anerkendelse, og vandt hovedprisen ved Tokyo Film Festival, hvor Jesper Christensen også modtog prisen for bedste mandlige skuespiller. Samme ære tilfaldt ham på Chicago International Filmfestival, hvor hans præstation blev kaldt skuespillerens måske bedste rolle nogensinde.

Deltag i konkurrence

Ballerup Bladet udlodder i samarbejde med Nordisk Film to eksemplarer af filmen på dvd. For at deltage i konkurrencen om ’Før Frosten’ skal man svare rigtigt på følgende spørgsmål:

Jesper Christensen har spillet med i flere James Bond-film. Hvad hedder den karakter, han spiller i disse film?

Send svar samt navn og adresse på mail til vind@ballerupbladet.dk. Sidste frist for at deltage er mandag den 16. september klokken 12. Vi trækker to vindere, som får direkte besked på mail – og efterfølgende selv skal afhente filmen på redaktionen i Ballerup.