Festlig fødselsdag på Springbrættet
SB-15-copy.jpg
Ingen fødselsdagsfest uden fødselsdagssang og masser af flag. Foto: Benjamin Voldum Krog
Fritidsklubben Springbrættet i Smørum holdt stor 20 års fødselsdagsfest for børn og forældre.

Fredag den 6. september fejrede Fritidsklubben Springbrættet i Smørum 20 års fødselsdag. 350 børn og forældre deltog i festen, der bød på masser af underholdning, spændende udfordringer og dejlig mad.

De mange festdeltagere blev budt velkommen af aftenens værter Olivia Lyng og Alexandra Holse, som er medlemmer i klubben. De lagde for med et kort interview af klubbens leder, og herefter fik de hele selskabet til at synge fødselsdagssang i en konfettiregn af dannebrogsflag.

Men de var ikke de eneste på scenen denne herlige fødselsdagsaften, for der går rigtig mange musikalske og kreative unger i klubben, som sørgede for både koncerter, danseshow og modeopvisning – sidstnævnte i eksotisk regnskovsstil med tøj skabt af genbrugsmaterialer.

De voksne på scenen

I vanlig Springbrættet-stil var der også masser af sjove aktiviteter og udfordringer, som gæsterne kunne more sig med. Udover de klassiske aktiviteter som gummistøvlekast og gladiatorbanen, så var der i år også familiezumba og ildkastning.

I boderne kunne man både vinde store præmier på lykkehjulet, dart eller dåsekast, og i kageboden kunne man købe lækre og flotte kager fra dagens kagekonkurrence. Alt salg i kageboden gik til Børns Vilkår, og der var stor opbakning til at støtte det gode formål.

Som punktum for en fornøjelig aften gik Springbrættets medarbejdere på scenen med et underholdende show, hvor der både var parodier, trylleshow og masser af sang.

Fotos: Benjamin Voldum Krog



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *