Stor triumf for SIF-Håndbold
Håndbold-1-copy.jpg
Det blev en fantastisk weekend for SIF-Håndbold, der tog hjem fra Hedebo Cup med både sølv og guldmedaljer. Foto: privatfoto
Fem hold fra SIF-håndbold deltog denne weekend i Hedebo Cup. Det var en weekend i sammenholdets tegn, og på tværs af alle hold blev der heppet, leget, spillet og hygget.

U11-drengene tog den store triumf ved at spille sig op fra hver deres pulje, og møde hinanden i finalen. Således var der sikret både guld og sølv til klubben.

Endnu en sølvmedalje blev hentet hjem af U13-pigerne fra Ballerup-Skovlunde Håndbold, der kæmpede sig gennem rækkerne og nåede finalen, men måtte se sig slået.

U13-drenge viste fine takter i en hård pulje, mens U15-drengene fra Skovlunde-Ledøje/Smørum nåede kvartfinalen.

De kunne til gengæld notere sig for den største sejr i drengenes rækker, da de vandt 18-5 over Sorø.



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *