Vind komedien ’Mødregruppen’
moedregruppen_still_03-moedregruppen-fotograf-henrik-ohsten_org_print-copy.jpg
Overklasseløget Line flygter hjem til Fyn, hvor hun bliver en del af noget broget mødregruppe. Men hendes utro mand har ikke tænkt sig at lade hende slippe så let. Foto: Henrik Ohsten/Nordisk Film
konkurrence I denne uge har vi den danske komedie 'Mødregruppen' på højkant.

Instruktør Charlotte Sachs Bostrup har med Danica Curcic og Anders W. Berthelsen i
hovedrollerne skabt en film, der leverer underholdning for hele familien. ’Mødregruppen’ er en sjov og livsbekræftende komedie om en forkælet overklassekvinde, der får sat sit liv i perspektiv.

I Hong Kong lever den nybagte mor Line det vilde jetsetliv sammen med manden Bjørn. Da Line opdager, at Bjørn har en affære med deres filippinske barnepige, rejser hun i raseri til det sidste sted hendes mand vil lede – hendes sydfynske hjemby.

Hvad der blot skal være et kortvarigt ophold, bliver en længere rejse hjem til rødderne, den indebrændtekeramikerkusine Maja og mødet med en sprudlende mødregruppe.

Line står til at miste alt, og samtidig rammer hverdagens praktiske udfordringer og fordommene om livet i provinsen.

Sammen med mødregruppen og den fortørnede kusine, tager Line kampen op mod grød, gylp, gæld og trusler fra en magtfuld ægtemand.

Deltag i konkurrencen

Ballerup Bladet udlodder i samarbejde med Nordisk Film to eksemplarer af filmen på dvd. For at deltage i konkurrencen om ’Mødregruppen’ skal man svare rigtigt på følgende spørgsmål:

Charlotte Sachs Bostrup debuterede som spillefilmsinstruktør i 2001 med en meget populær ungdomskomedie. Hvad hed den?

Send dit svar samt navn og adresse på mail til: vind@ballerupbladet.dk. Sidste frist for at deltage er mandag den 30. september klokken 12. Vi trækker to vindere, som får direkte besked på mail – og efterfølgende selv skal afhente filmen på redaktionen i Ballerup.