Koncert med dynamisk duo
Andrea-copy.jpg
accordeonist Bjarke Mogensen og mezzosopran Andrea Pellegrini giver koncert i Ballerup Kirke søndag 29. september klokken 16. Foto: privatfoto
Musik Søndag 29. september klokken 16 får Ballerup Kirke besøg af en duo bestående af to musikere, der hver på sit felt er blandt landets mest fremtrædende og efterspurgte, nemlig mezzosopranen Andrea Pellegrini og accordeonisten Bjarke Mogensen.

Andrea har udover et stort repertoire indenfor opera og oratorier også kastet sig over andre genrer end de rent klassiske og optræder således med mange forskellige musikere og ensembler.

Bjarke åbenbarede allerede som barn et kæmpe talent på accordeonen. Det har bragt ham vidt omkring i verden og han er ligeledes en musiker, der optræder i et væld af forskellige musikalske sammenhænge.

Denne eftermiddag i Ballerup Kirke er der mulighed for at høre dem fremføre musik af Scarlatti, Vivaldi, Granados og De Falla. Der er gratis adgang. Koncerten har tidligere været annonceret til klokken 15, men det er altså først klokken 16.



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *