Burnin Red Ivanhoe i Baghuset
Burnin_Red_Ivanhoe_Live_MetteKramerKristensen2014-1030x771-copy.jpg
Burnin Red Ivanhoe er altid garanter for et overraskende sceneshow. Foto: Mette Kramer Kristensen
Koncert I dag fredag den 27. september byder Spillestedet Baghuset Live velkommen til Burnin Red Ivanhoe som i over 50 år har været et fast begreb i dansk musik.

Burnin Red Ivanhoe stod på scenen første gang den 22. maj 1967. I årenes løb har Burnin Red Ivanhoe siden spillet over 1000 koncerter i ind- og udland og udsendt 11 albums.

Kim Menzer og Karsten Vogel er som altid i front med både vokal og mange instrumenter. Med Assi Roar på bas og Klaus Menzer bag trommerne er én af landets stærkeste rytmegrupper på plads, og med Jens Runge som guitarist og sanger er der sikkerhed for et nyt og meget energisk band, som til stadighed har et overraskende sceneshow.

Med sange som ”Ivanhoe i Brøndbyerne”, ”Tingel-tangel manden” og ”Gong-Gong, the Elephant Song” på programmet spiller Burnin Red Ivanhoe sig lige ind i tre danske generationers musikalske hjerter.

Fælles for alle Burnin-koncerter er – udover dette klassiske sæt sange – stor spilleglæde, musikalsk slagkraft, opfindsomhed, mærkelige instrumenter og et uberegneligt sceneshow.

Support Band: Purple Eclipse. Koncerten starter cirka klokken 20 og dørene åbnes klokken 19. Billetter sælges på Billetto.dk.



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *