Træer er vigtige for byrum og klimasikring
Debat Thomas Berg Nielsen spurgte i sidste uge til nogle kommunale træer, der skygger.

Træerne i Ballerup Kommune indgår overordnet som et vigtigt element i ønsket om at have en grøn kommune.

Træerne er desuden vigtige som rumskabende elementer, men de spiller også en vigtig rolle i forhold til klimasikring.
Træerne forsinker og opsuger nemlig regn, og træerne medvirker også til at sænke temperaturen i varme perioder.

I det konkrete tilfælde har vi faktisk fjernet træer, og de tilbageblevne træer er blevet beskåret i det omfang, det er fundet fagligt forsvarligt. Vi mener derfor, at grundejerens ønsker er efterkommet i et omfang, det er forsvarligt, under hensyn til alle Ballerup Kommunes borgere.



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *