Medaljehøst ved DM i rope skipping
sjipperne-copy.jpg
Der var flere medaljer til Måløv Rope Skipping Team - blandt andet tog Sara Mekis Bach to bronzemedaljer, mens Laura Rakbek Pedersen endte med både sølv, to guld og dermed den samlede guldmedalje i juniorrækkerne. Foto: privatfoto
Sjipning Sjipperne fra Måløv viste flotte serier, udholdenhed og hurtighed ved danmarksmesterskabet master i rope skipping, der blev holdt i Fredericia sidste lørdag.

I master-konkurrencen deltager sjipperne enkeltvis. I hurtighedsdiciplinen speed konkurrerer sjipperne i henholdsvis 30 sekunder og tre minutters sjipning. Og her havde sjipperne igen i år forbedret deres resultater markant sammmenlignet med sidste år.

I freestyle-serierne laver udøverne en serie til musik der både bedømmes i forhold til hvor pænt det ser ud og hvor svære tricks deltagerne kan lave.

Laura Rahbek Pedersen vandt den samlede guldmedalje i juniorrækkerne, med en førsteplads i beg-
ge speeddicipliner, hvor hun hoppede over torvet 180 gange på 30 sekunder og 818 gange på tre minutter. I freestyle vandt hun sølvmedalje med en flot serie.

Ikke nok med at Måløv Rope Skipping Team vandt juniorrækken samlet set, så fik Emilie Anna Hansen en sølvmedalje i 30 sekunders speed og Sara Mekis Bach vandt bronze i tre minutters speed og hun fik ligeledes bronze for en fin freestyle serie.

I drengerækken fik Alfred Roed Grarup bronze i alle discipliner. i rækken for drenge 12-15 år

I minimaster for deltagere under 11 år vandt Solveig Berg Seiersen bronze i både 30 sekunder og tre minutters speed og freestyle og fik en bronzemedalje i den samlede placering.

Seniorerne har det højeste niveau ved konkurrencen, her deltager blandt andre den regerende verdensmester fra Lillerød. Sjipperne fra Måløv Rope Skipping Team fik flotte resultater; en 11. plads til Herdis Møller Nielsen, 15. plads til Line Fromberg og en 16. plads til Vigga Kruse Partsch.



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *