Grønne åndehuller under pres
Kolonihaver-00-40-19.jpg
Jesper Ramlau-Thomasen (tv) og Jens Ohlsson er begge bekymrede for, hvordan fremtiden for haveforeningerne kommer til at se ud med de nye regler for husenes størrelser og ophold. . Foto: Kaj Bonne
Grønne planer Nye regler for kolonihaver kan betyde, at kolonihavehuse skal være mindre og at der kommer nye skrappe regler for, hvornår man må opholde sig i området. Beboerne i Haveforeningen Stuvehøjgaard frygter for deres grønne åndehul.

Fuglene synger og de små stier slynger sig mellem de grønne hække og de hyggelige huse i Haveforeningen Stuvehøjgaard i udkanten af Ballerup.

Her har der siden 1973 ligget et fristed for 223 kolonister, der nyder deres små huse og naboskabet med de andre, hvor mange har været der i rigtig mange år.

Men det grønne åndehul er under pres. Ballerup Kommune arbejder på nye regler, der vil sætte meget strengere krav til beboerne i kolonihaver og ikke mindst til husene.

Det betyder blandt andet, at husene ikke må være mere end 60 kvadratmeter og at man ikke må overnatte i husene i vinterhalvåret. Formålet er, at kommunen vil sikre sig, at folk ikke bor i husene hele året, og at der ikke findes disse små ’’alternative’’ boligområder, hvor folk bor uden at betale ejendomsskatter og følge andre fælles regler.

Men for beboerne i Stuvehøjgård, er det regler, der kan få stor betydning for dem – og som de i øvrigt finder noget rigide og firkantede.

Ingen problemer

Vi har mødt Jens Ohlsson og Jesper Ramlau-Thomasen, henholdsvis beboer i Stuvehøjgård og formand for foreningen.

Vi har sat dem stævne i Jens Ohlssons hyggelige og velholdte lille kolonihavehus, der tydeligt bærer præg af at være et personligt fristed, der bliver brugt ofte.

”Vi er medlem af kolonihaveforeningen og følger alle regler, som er stillet op. Vi har ikke oplevet problemer med folk, der bor her uretmæssigt. Til gengæld har vi folk, der bruger deres huse i weekender og ferier og som i mange år har nydt det og jeg forstår ikke, at man vil begrænse dem i det. Jeg synes ikke, at man kan forbyde alle folk i naturen, bare fordi nogen er skovsvin,” siger Jesper Ramlau-Thomasen.

Han undrer sig samtidig over, hvad kommunen vil gøre, hvis de indfører nye skrappe regler.

”Jeg ved ikke, hvordan Ballerup Kommune vil håndhæve reglerne. Vil de liste rundt om natten og kigge ind og være dyneløftere?” spørger Jesper Ramlau- Thomasen.

Også Jens Ohlsson frygter, hvad det vil gøre for hans livskvalitet, hvis han fremover ikke kan komme i sit lille hus, som han har haft i ti år, når det passer ham.

Det er dumt

”Det vil være et voldsomt dyk i min tilværelse. Jeg tage ofte herud enten med min kone eller hvis hun er på arbejde, alene og nyder at være ude af min lejlighed. Jeg fortsår ikke, at jeg skal kriminaliseres for det. Huset er en fristed og åndehul for mig. Der er mange gode dage i efteråret, hvor jeg kan komme herud og nyde naturen og stilheden. Det er jo en del af meningen med at have sådan et hus. Det er ærlig talt lidt fjollet,” siger Jens Ohlsson, som faktisk ikke har tænkt sig at efterleve reglerne så strengt.

”Jeg ofrer ikke stedet og min frihed her. Så hellere være lidt ulovlig. Men det er da dumt, ” siger han.
Formand Jesper Ramlau- Thomasen frygter, at fællesskabet forsvinder og at den efterhånden brede beboersammensætning vil forsvinde med de nye regler.

Alle slags beboere

”Vi har mange, der har haft huse her i mange år. Men de senere år er sammensætningen blevet bredere. Der er kommet flere unge og børnefamilier til og det er vi glade for. Det kan sagtens ændre sig, hvis man laver så firkantede regler. Så kan det for mange ikke betale sig at købe et hus herude. For dem er det også en del af friheden ved at have et kolonihavehus, at de kan være her, når de har fri, uanset om det er efterår eller weekend,” siger formanden, der under alle omstændigheder efterlyser nogle klare regler og en afklaring hurtigst muligt, så man kan indrette sig efter det.

”Vi har faktisk snakket om det her i fire år, og lige nu gælder de gamle regler. Men vi ved ikke, hvad der gælder fremover, og fremtidige købere kan risikere at ryge ind i nye regler, der helt ændrer deres måde at bruge huset på.

Det kan betyde, at folk afstår fra at købe et hus,” siger Jesper Ramlau-Thomasen.

Styr på reglerne

Det er netop klare regler, som Ballerup Kommune arbejder på at få. Det pointerer formanden for teknik- og miljøudvalget, Hella Hardø Tiedemann (A).

Reglerne omkring husstørrelse og anvendelse er nemlig fastsat af de enkelte haveforeninger og fremover vil kommunen have ensartede regler for at undgå, at folk bor ulovligt og bruger området udenfor de fastsatte brugsperioder.

”Som udgangspunkt skal et hus være højst 60 kvadratmeter og dertil kommer 20 kvadratmeter udhus. Men de må ikke være bygget sammen. Der er tale om kolonihaver og ikke helårsbeboelse. Vi er nødt til at få nogle ensartede regler, så folk ved, hvad de har at rette sig efter. Som det er nu, er det haveforeningerne, der har deres egne regler og det betyder, at det er åbent for fortolkning, hvor store boligerne må være . Det skal vi have styr på,” siger Hella Tiedemann, som understreger, at de nye regler skal fastsættes i samarbejde med foreningerne.

”Brugsperioden bliver fra april til oktober, men dertil kommer helligdage og ferier samt uge 7 og 8, hvor der er vinterferie, alt efter hvilken kommune man bor i. Så det passer ikke, når man siger, at man ikke kan komme derud i efterårsferien. Formålet med en kolonihave er, at man skal kunne komme derud og få frisk luft i fridagene, hvis man eksempelvis bor i en lejlighed i København eller andre steder. Det skal der fortsat være mulighed for, men reglerne skal være klare,” siger hun.

Fælles kontrol

Ifølge udvalgsformanden skal lokalplanerne være klar om et års tid og derefter vil man give beboere og foreninger besked om reglerne og vil indskærpe, at reglerne skal følges. Det kan også betyde, at nogen skal gøre deres huse mindre eller sørge for at flytte ud i de ’forbudte’ perioder. Kontrollen skal dels være kommunal og dels op til foreningerne.

”Når det kommer til husstørrelser og udformning, så er det kommunen, der skal kontrollere det. Vi kan gøre det med droner og personlig kontrol. Men når det kommer til, om folk opholder sig i et hus udenfor perioden, så kommer vi ikke til at være dyneløftere. Det må være op til foreningerne at håndhæve det. Det må også være i deres egen interesse at overholde reglerne,” siger Hella Hardø Tiedemann, som samtidig påpeger, at de nye og klare regler også vil være til fordel for de kommende købere af kolonihavehuse, der ikke som nu, kan risikere at stå med et hus, der er købt på usikre og forkerte forudsætninger.



1 kommentar om “Grønne åndehuller under pres”

  1. Jan Massesson siger:

    Så er den sidste del af goder for den alm., danske arbejder , som ikke har råd til at købe et hus, sat under et skærkt pres, og det er en socialdemokratisk ledet kommune der iværksætter dette projekt.

    Som man kan erfare så vil man i kommunen begrænse kolonihavefolket til at bruge deres små have i vinterhalvåret. Det har ellers været sådan , at man kunne ophlode sig i haverne i perioden 1.april til 31.september, og som der står i kolonihaveloven i kortere ophold og ferier i venterhalvåret. Nu vil kommunen begrænse tiden mam må opholde sig i haverne om vinterne. HVORFOR – er det ikke allerede forbudt , at bo i haverne hele året, jvf. Den eksisterinde lokalplan. Hvordan bliver det mere forbudt at bo der, fordi man laver en ny lokalplan, hvor man indkrænker tiderne i vinterhalvåret Fobudt er vel forbudt. Og kan ikke gradbøjes.

    Det var en god tanke man fik i starten, at man ville have forlk og deres børn ud af de trange og kummelige forhold de boede i. Man havde en drøm om. At de skulle ud og have frisk luft og dyrke deres ejne grønsager og det er vi mange der kan erindre fra vores bedsteforældre. Huse byggede de af gamle brædder de fik bl.a fra deres arbejdsted. Det var den drøm man kunne have som alm. Arbejder familie og det var godt.
    Men tiderne idag er anderledes. Nu har alm. Arbejdere råd til , at købe et hus, som stger så meget i værdi så de kan se frem til en god pensionist tilværelse.
    De mennesker, og det er mnge unge mennesker, der idag køber et kolonihavehus, skal også invistere en sum penge for, at erhverve et kolonihavehus, enten det er i en haveforening der er tilknyttet kolonihaveforbundet , som har ventetider og fastlagte måder at vurdere hvad huset og haven er værd. Så er de privatejede grunde med haver der mere eller mindre er underlagt markedspriser på samme måde som et enfamiliehus.

    Når de unge mennesker køber et kolonihavehus idag, så er det som regel ikke tidssvarende, af hvad mean kan forlange , at et sommerhus, som mange bruger det som idag.

    De gamle huse bliver erstattet af nye huse , der både skal isoleret og kloakeres, og man kan jo heller ikke undvære at komme påinternettet, en hel sommer. Alt dette koster jo mange penge, så den gamle drøm om, at det er de svage i samfundet kan have en have, er nok forbi.
    Husene i dag koster alt efter hvor de ligger fra kr. 200.000,00 til små 2.000.000,00 og det afspejler nok samfundets udvikling.
    Vi må håbe , at kolonihaverne fremover vil være et alternativt til enfamiliehuse.A

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *