Europamestrene vandt i superarenaen
Cykelstævne-3.jpg
Europamestrene Lasse Norman og Julie Leth kørte i deres mestertrøjer og vandt aftenens parløb. Foto: FN Sportsfoto
Cykling Danmarks ældste cykelklub, DBC indledte vinterbanesæsonen med et åbningsstævne i Ballerup Super Arena torsdag aften, hvor omkring 500 tilskuere var mødt op..

Det blev til to DM-titler denne aften. Dels blev den nykårede europamester Lasse Norman vinder i scratch foran de unge talenter Tobias Aagaard Hansen og Robin Skivid.

I holdsprint vandt DBC ’s eget sprinterteam suverænt og de fire ryttere William Rimkratt-Milkowski, Rasmus Nejrup, Tim Bendtsen og Nikolaj Lutmann kunne juble over en DM-titel.

Der blev også kørt C og D-klassen og dagens to dernypace-heat blev vundet af Julius Johansen og Matias Malmberg.

Aftenens mest spektakulære indslag var, at de to europamestre, Lasse Norman og Julie Leth i deres europamestertrøjer kørte sammen i aftenens parløb, der fungerede som Gert Frank Memorial.

Europamester- og kæresteparret vandt både første og sidste spurt og var dermed vindere af parløbet med 19 point.

Foto: FN Sportsfoto

 

 



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *