KLIMA skruer op for det historiske grin
Teater-1.jpg
Teatergruppen KLIMA lægger op til et godt grin, når Danmarkshistorien serveres med humor i ’Svend, Knud og Valdemar’. Foto: Linda Hansen
Teater Teatergruppen KLIMA tager Danmarkshistorien under humoristisk behandling i en ny forestilling i Pederstrup. ’Svend, Knud og Valdemar’ er et teaterstykke skrevet af Peter Fristrup i 1887.

Det blev foreviget og huskes nok især efter den i 1970 blev sat i scene på TV med Jytte Abildstrøm, Jesper, Klein, Gotha Andersen, Bodil Udsen med flere.

Teaterstykket er opbygget som en parodi på en teaterforestilling, idet man følger en teatertrups forsøg på at opføre et stykke om slaget på Grathe Hede, hvor alt går galt, blandt andet fordi intrigerne mellem skuespillerne ikke kan skjules

20 medlemmer af KLIMA’s voksenafdeling står på scenen og giver den gas med sang og komik. Der loves en aften fyldt med latter og pinlige optrin.

Forestillingen opføres i samarbejde med Ballerup Museum, der blandt andet har lavet en quiz til publikum og stiller præmier fra museets butik på højkant.

I det historiske værtshus sælges øl, vand, kaffe og kage. Det hele foregår i Loen på Ryttergården i Pederstrup, torsdag den 31. oktober klokken 19.30, fredag den 1. november klokken 19.30, lørdag den 2. november klokken 16, samt søndag den 3. november klokken 16.

Dørene til værtshuset åbnes en halv time før forestillingen. Billetter kan købes på www.teatergruppenklima.dk.



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *