De hoppede for brysterne
støt-brysterne-copy.jpg
Der var pyntet flot op hos Dit Velvær i Smørum, da der blev holdt velgørenhedsevent for at samle penge ind til ’Støt Brysterne’. 6.855 kroner blev det til i alt.
Masser af motion for et godt formål i Smørum, hvor Dit Velvær samlede ind til 'Støt Brysterne'.

Et par instruktører fra Dit Velvær i Smørum fik den idé, at lave et velgørenhedsevent i forbindelse med Lyserød Lørdag. De lokkede alle deres jumping fitness-instruktører med på idéen og lavede et træningsevent, hvor der tre timer i træk var jumping fitness – altså træning på små trampoliner.

De i alt seks instruktører skiftedes til at stå for motivationen og instruktionen af de fremmødte hoppere, og det endte med at være en super hyggelig og meget givende dag i Smørum.

Udover indtægterne fra billetter til eventet havde pigerne også været rundt i Smørum Centret og spørge, om de andre forretninger havde lyst til at støtte. Det ville de gerne, og derfor blev der også arrangeret lotteri med en masse herlige præmier fra de lokale forretningsdrivende.

Alt i alt lykkedes det at indsamle 6.855 kroner til ’Støt Brysterne’.

”Vi er stolte af dette flotte resultat som Dit Velvær har samlet sammen,” siger Malene Soto Preisler, som er én af kvinderne bag.

 

 



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *