Nyt gymnastikhold for seniorer
Gymnastik Aktive Seniorer Ballerup har stablet et nyt træningstilbud på benene - et gymnastikhold for seniorer 60+, som kun kan klare let gymnastik.

Det henvender sig til seniorer, der ikke er helt ’fit for fight’ og for eksempel lige er blevet færdig med genoptræning og derfor har brug for at komme ganske langsomt og blidt i gang igen.

Holdet er netop begyndt og tæller indtil videre 12 glade pensionister, der træner i Aktiv Center Ballerup hver onsdag klokken 13-14. De laver enkle gymnastik-
øvelser og bevægelser i et tempo, som er tilpasset deltagerne.

”Du behøver ikke at være i topform og det gør heller ikke noget, at du ikke har dyrket gymnastik før. Vi gør det vi kan, og vi tager pauser efter behov. Alle øvelser er stående og eventuelt støttende til en stol,” fortæller Lise Riise, formand for Aktive Seniorer Ballerup og tilføjer, at man er velkommen til at få en gratis prøvetime.

Holdet har uddannet instruktør på, der kan tage hensyn til og tilrettelægge træningen efter deltagernes
forskellige skavanker og evner.

Efter træning går holdet i kaffestuen og får en dejlig kop kaffe med brød – og ikke mindst en rigtig god sludder.
Hvis man vil høre mere kan man kontakte Lise Riise på telefon 29 88 19 40 eller mail: lise@riise.org.



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *