Fællesskabet spiste sammen
Spiser-sammen5-copy.jpg
82 spisende gæster og otte frivillige fra Fællesskabet var samlet til ’Danmark Spiser Sammen’ fredag aften.
I anledning af 'Danmark Spiser Sammen' havde Fællesskabt i Vængerne og Nyvej arrangeret stor fællesspisning på Rugvænget Skole.

Fredag aften var 90 glade mennesker samlet i Glassalen på Baltorpskolen afdeling Rugvænget for at spise sammen i anledning af ’Danmark Spiser Sammen’, som er en folkebevægelse mod ensomhed.

Det var de frivillige fra Fællesskabet, der havde stablet denne hyggelige aften på benene. Fællesskabet er skabt af boligselskaber i Vængerne og Nyvej med det formål at skabe netop fællesskab og kontakt mellem beboerne i de tilhørende boligområder. Der var derfor helt oplagt at hoppe med på ’spis sammen bølgen’.

Menuen stod på forloren hare med tilbehør og derefter en frisk frugtdessert. Under hele den dejlige middag, var der levende musik med ’Hvide Sokker’, en musiker der forstod at få alle til at synge med på de kendte melodier. Sluttelig var der kaffe med småkager.

Aftenen var en stor succes og bestyrelsens i Fællesskabet annoncerede, at der allerede er planlagt en ny ’Danmark Spiser Sammen’ fredag i uge 17 i 2020, så alle kan allerede nu begynde at glæde sig.



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *