Klumme: Numser og bleer
Nicola-sort-hvid-copy.jpg
det søde morliv Skribenten bag Ballerup Bladets klumme ’Det Søde Morliv’ er Nicola Sandra Voss. Hun er 37 år, gift med Jonas og mor til to: Dixon på fem og Titan på to år. Nicola bor i Måløv og er uddannet journalist. Hun er medstifter af hjemmesiden Filterfri.com og driver sin egen blog: Ordpigen.dk.

Når man venter sig en baby, er det de færreste der tænker over, hvor meget afføring og bleer vil fylde i deres liv.

Jeg havde i hvert fald aldrig nogensinde overvejet, hvor mange gange jeg ville bruge de næste par år på at kigge ind i mit barns numse. Og ikke nok med det. Man taler om numsen. Vasker numsen. Smørrer numsen. Tager temperatur i numsen. Putter måske piller i numsen. Er bekymret for numsen og endelig – tørrer numsen.

Og det er ikke engang kun i livet med ble-børn, at utrolig meget drejer sig om numser. Selv når de vokser og selv kan gå på toilettet og tisse, skal de som regel tørres bagi i et par år. Du hørte rigtig – et par år, hvor du konstant skal tørre dit barns numse!

Og ja, jeg ved godt det drejer sig om få minutter hver gang – men i det samlede regnskab må jeg bare tilstå at jeg OVERHOVEDET ikke var forberedt på hvor meget numsen med mere, ville fylde i livet med børn.

Da min ældste stoppede med at bruge ble, var jeg temmelig lettet. Aldrig mere skulle jeg bekymre mig om at huske pusletaske (og huske at have styr på indholdet i den) eller bekymre mig om hvorvidt der var pusleborde til stede, når vi tog på tur. Hvilken lettelse! Altså lige indtil jeg indså, at bekymringer nu var helt andre. For barnets armlængde og motoriske udvikling gjorde det simpelthen umuligt for ham selv at tørre sig bagi. Så nu når vi var på tur, skulle jeg i stedet med på toilettet, når han skulle lave stort og nogle gange kunne det godt tage meget lang tid. (og så savnede jeg ble-tiden)

I dag er han fem år gammel og jeg tørrer ham stadig og han bruger stadig natble. Sådan noget tænkte jeg overhovedet heller ikke over, før jeg fik børn. Altså alt sådan noget med toilettræning og natble og afvænning og hvad ved jeg.

Generelt tror jeg på, at vores kroppe og sjæle hænger sammen, og da jeg ikke har hørt om noget raskt menneske, der ikke har sluppet sin natble, er det overhovedet ikke noget, jeg har bekymret mig om. Jeg talte en gang med en pædagog i børnehuset som fortalte, at hendes søn på otte år lige havde sluppet sin natble. Så jeg tænkte fint, det kommer, når det kommer.

Jeg ved dog godt, at man kan fremprovokere det og spise tidligt, forbyde drikkelse efter maden, tisse af inden sengetid og måske hive barnet op fra søvnen og ud på toilettet. Det passer bare ikke til min livstilgang eller magelighed for den sags skyld.

Da min femårige dreng er en rigtig hyggetrold og syvsover ved jeg også, at han tit ligger og tisser i bleen om morgenen frem for at gå ud på toilettet. Han sover i høj seng og er udpræget b-menneske, så jeg forstår godt at han prioriterer ti minutter under den varme dyne – om end med varm ble.

Forleden, da jeg hentede ham i børnehaven, faldt jeg i snak med pædagogen om varmen og nætterne og jeg fortalte, at Dixon var så varm, at han bare sov i ble og med et dynebetræk.

Desværre var dette en sandhed, som min søn ikke ønskede delt. Da vi kom hjem, skældte han mig næsten ud og sagde grædende, at de andre børn ikke måtte vide, at han stadig brugte ble.

Jeg behøver nok ikke beskrive, hvor ondt det gør at vide, at ens barn har nogle bekymringer eller negative tanker om sig selv, som man slet ikke anede noget om.

Jeg forklarede ham, at han var skøn og sej (et meget vigtigt ord for en femårig dreng!) og sjov og kærlig både med og uden ble – og at han aldrig måtte skjule den han var. Efter lidt tid følte jeg, at han forstod, tårerne tørrede ud og humøret vendte tilbage.

Om aftenen da jeg puttede ham sagde jeg:

”Og husk nu skat. Jeg elsker dig og du skal aldrig være flov over, at du bruger ble om natten.”

Hertil svarede han:

”Mor, har du slet ikke hørt efter? jeg er ikke flov over at jeg bruger ble om natten. Jeg er flov om dagen!”

Det fik mig til at indse, at nok er jeg træt af at kigge mine børn i numsen, men der findes nu engang mange værre ting. Som børn, der er flove over dem selv. For det er direkte ubærligt.



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *