Finalepladser til gymnaster
gymnaster-copy-7.jpg
Dagens glade gymnaster ved Nevis Cup 2019. Fra venstre: Lucca, Maria og Agnes. Bagerst: Marie. Foto: privatfoto
Gymnastik Ballerups rytmiske gymnaster er i den nye konkurrencesæson kommet godt fra start med to finalepladser ved internationale konkurrencer i rytmisk sportsgymnastik.

Ved RG Friends Masters den 3. november i Taastrups Idræts Center, placerede 15-årlige Marie Mejnholt-Jakobsen sig i juniorfinalen, efter blandt andet at have fremført en udtryksfuld boldserie med bolden trillende som en magnetkugle på kroppen. I finalen fungerede Maries serie med vimpel ikke optimalt, så hun placerede sig et godt stykke fra medaljerækkerne.

Ved Nevis Cup den 16. november i Staffanstorp i Sverige, kom 15-årige Agnes Tuxen i juniorfinalen. Agnes stillede op med en ny tøndebåndsserie samt en “gammel” boldserie med nye elementer i, så en finaleplads blev en stor og glædelig overraskelse for Agnes og hendes trænere fra Ballerup GF. Af finalisterne fik Agnes den laveste karakter for sin vimpelserie, dog sluttede hun med dagens største smil.

Det skal nævnes at 11-årlige Maria Grosser (children) havde to nye serier med, hvilke fik en fin debut, at 12-årlige Lucca Schmidt (pre-junior) efter en lille skade desværre ikke kunne præstere sit bedste og at Marie Mejnholt-Jakobsen (juniorrækken) manglede mere præcision i sin nye serie med tøndebånd.

Gymnasternes daglige træning i Ballerup Super Arena fortsætter nu ihærdigt, med flere nye serier, der skal bruges ved nationale og internationale konkurrencer i år 2020.



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *