Julen kommer til Ballerup
IMG_1196.jpg
amme gør julestemningen, når årets første julemarked åbner og det store juletræ tændes på Kirketorvet.
Der er lystændingsfest og julemarked i Ballerup på fredag, hvor både bibliotek, Kirketorvet og kirke danner rammerne om julerierne.

På fredag kan man ikke længere komme uden om det: Julen står for døren!

I Ballerup bliver der skruet op for julemusikken, klejner og gløgg er lunet og julemanden har fyldt godteposen til byens børn. Alt er klappet og klar til byens første julemarked på Kirketorvet. Klokken 15 slår salgsboder lugerne op for salg af julegaver, julepynt, kunsthåndværk, juledekorationer og forskellige julelækkerier.

Klokken 16 spreder julehyggen sig til biblioteket, hvor Ballerup Multikulturelle Forening og Ældre Sagen modtager fredslyset fra Betlehem. Der vil også være musikalsk underholdning af fredslysduoen Pia Sander Knudsen og Lizanne Brøns samt tale af borgmester Jesper Würtzen. Alle kan få tændt deres medbragte lys og lanterner ved fredslyset, inden de går i samlet flok mod Kirketorvet klokken 17.15.

På Kirketorvet er der musik med Ballerup Musikskoleorkester, inden borgmesteren igen får ordet og stiger til vejs i kranen for at tænde det store juletræ klokken 17.30.

Efterfølgende bæres fredslyset ind i Ballerup Kirke, hvor lysene tændes med flammen fra Betlehem, og der bliver holdt en kort andagt om fred og forsoning.

Julemarkedet har åbent frem til klokken 19, så man kan også lige nå at få det sidste med, inden ungerne skal hjem i seng. Læs mere om årets julemarked, der finder sted tre weekenden i træk: Julemarkedet indtager Kirketorvet



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *