DM i veteran-padel afviklet i Ballerup
DM-padel-vindere-2019-Herrer-45-og-Damer-45-copy.jpg
Vinderne blandt mænd blev Kim Møller (tv) og Anders Mørch, mens førstepladsen for kvinder gik til Gitte Menzel (tv) og Inger Poulsen. Foto: privatfoto
Padel I weekenden lagde Indoorclub i Ballerup baner til DM i padel for veteraner. 36 par deltog i det store stævne.

Padel er en ny ketchersport i Danmark. Mange siger det er en blanding af tennis og squash, fordi man spiller med noget, der ligner tennisbolde, men bruger et bat og spiller i et glasbur der er 10 gange 20 meter.

Padel spilles altid som double, det vil sige to mod to, og der tælles points ligesom i tennis. Den første padelbane kom til Danmark i 2012 i Grøndal Centret, men siden 2016 har det største danske indendørs padelcenter ligget i Ballerup: Indoorclub på Telegrafvej 6, hvor der ligger seks padelbaner.

I weekenden lagde Indoorclub hus til det officielle DM for veteraner, altså spillere over 45 år, og her spillede 24 herrehold, fire damehold og otte mixhold om at blive Danmarks bedste. Det er kun andet år i dansk padel-historie at der overhovedet afvikles DM, og i forhold til 2018, der var første år, var antallet af tilmeldte hold til veteran-DM seksdoblet – fra 6 til 36 – og det er første gang i 2019, at der blev afviklet DM i veteran-padel for damer og for mixhold.

Vinderne blandt mænd blev Kim Møller (46 år) og Anders Mørch (57 år). Anders Mørch er fra Bagsværd, men spiller oftest i Ballerup, og med hans 57 år var han tilmed den ældste af samtlige 48 tilmeldte herrer.

Vinderne blandt kvinder blev Gitte Menzel (45 år) og Inger Poulsen (48 år). Gitte og Inger har fundet sammen i Indoorclub, hvor de oftest træner, og var også blandt de seks danske kvinder, der repræsenterede Danmark til veteran-EM i Bilbao, hvor Danmark fik en femteplads.

Vinderne i mix blev Thomas Waltz (51 år) og Estelle Dehn-Christoffersen (48 år). Estelle har i 2019 også vundet adskillige danmarksmesterskaber i veteran-tennis og var også blandt de seks kvinder, der var til veteran-EM for Danmark i Bilbao.

I mix løb Thomas Waltz og Estelle Dehn-Christoffersen med guldet.

Her ses alle de 48 mandlige kandidater til titlen som danmarksmester i veteran-padel.

 

 



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *