Politi uge 48
Politiets-stopskilt_foto_Rigspolitiet.jpg
Genrefoto Foto: www.politi.dk
døgnrapporten Her er sidste uges døgnrapport fra politiet:

Spritkørsel i Ballerup

Torsdag den 28. november klokken 16.40 kørte en politipatrulje til en anmeldelse om et mindre færdselsuheld på Kornvænget i Ballerup.

En kvindelig bilist var blevet påkørt bagfra af en 52-årig kvindelig bilist. Ingen kom til skade, og den 52-årige kvinde blev skønnet alkoholpåvirket, hvorfor hun blev sigtet og anholdt for spirituskørsel. Hun blev kørt til politigården i Albertslund til blodprøver og erkendte sigtelsen delvist.

 

Indbrud i villaer

Københavns Vestegns Politi modtog en anmeldelse om et villaindbrud sket mellem fredag den 29. november klokken 08. og lørdag den 30. november klokken 11.20 på Lerholmvej i Ballerup. Et vindue var brudt op, og diverse kontanter, elektronik og personlige effekter var stjålet.

Fredag den 29. november klokken 16.15 kørte politiet til en anmeldelse om et indbrud på Ågedalsvej i Egebjerg. En beboer i villaen var hjemme, da vedkommende hørte lyde fra et andet rum. Beboeren så to personer løbe fra villaen. De nåede at stjæle smykker og beskrives som: A: Mand, cirka 180 cm. høj, cirka 20 år gammel, lys i huden, slank kropsbygning. Han var iført en hvid hættetrøje og sorte bukser B: Mand, cirka 180 cm. høj, cirka 20 år gammel, mørk i huden, slank kropsbygning. Han var iført en hvid hættetrøje og en sort jakke.

 

Bilist med narko, men uden kørekort

Fredag den 29. november klokken 18.50 standsede en politipatrulje en 29-årig mandlig bilist på Hold-An vej i Ballerup. Manden havde ikke kørekort, så han blev sigtet for kørsel uden førerret, som han erkendte. Han blev desuden skønnet narkopåvirket, hvorfor han blev sigtet og anholdt for narkokørsel samt kørt til politigården i Albertslund.

Manden var ligeledes i besiddelse af narko, så han også blev sigtet for dette. Han nægtede narkokørsel og erkendte besiddelse af narko.

 

Spirituskørsel i Skovlunde

Lørdag den 30. november klokken 01.05 stoppede politiet rutinemæssigt en 41-årig mandlig bilist på Ballerup Boulevard i Skovlunde. Manden var alkoholpåvirket, hvorefter han blev sigtet og anholdt for spirituskørsel samt kørt til politigården i Albertslund. Han erkendte.



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *