Chikanesag fra Skovlunde: Vi gjorde, hvad vi kunne
Rosenlundskolen-02-copy-2.jpg
En elev på Skovlunde Skole, afdeling Rosenlund, var i 2014 udsat for chikane og mobning fra flere elever grundet sin jødiske baggrund. Nu er sagen igen dukket op, fordi chikanen er genopstået. Arkivfoto
En jødisk familie fra Skovlunde stod sidste lørdag frem i Berlingske og fortalte en rystende historie om antisemitisk mobning, chikane, skoleskift og i deres øjne manglende konsekvens fra kommunens og skolens side. Den daværende skoledirektør anerkender, at det er en ulykkelig sag, men efterlyser nuancer og mener, at skolen gjorde alt, der var muligt i den givne situation.

Sidste lørdag oprullede Berlingske en historie om en helt almindelig familie fra Skovlunde, hvis nu 15-årige datter i årevis har oplevet mobning og forfølgelse fra en gruppe elever på sin daværende skole, Rosenlundskolen.

En gruppe elever primært med anden etnisk baggrund end dansk, mobbede, truede og chikanerede hende på grund af hendes jødiske ophav. Noget som familien ellers ikke tidligere havde gjort et stort nummer ud af.
Det endte med, at pigen måtte skifte skole, mens mobberne fortsatte på skolen.

Nu har familien imidlertid igen oplevet chikane rettet direkte mod deres hjem i Skovlunde, hvor der er blevet smidt breve og tegninger med hagekors, Hitler og lignende i postkassen og på jorden foran huset.

Sagen er ikke enestående, for flere steder i landet oplever jøder chikane rettet mod dem og deres familier.
Men spørgsmålet er, hvordan det kunne komme så vidt her i Skovlunde – og hvad man kunne have gjort for at hindre, at situationen fortsatte og at pigen måtte skifte skole?

Gik i dialog

Børne- og ungerådgivningen i Ballerup Kommune var blandt de første til at høre om sagen.

”Tilbage i 2014 kom der en henvendelse til SSP fra daværende Rosenlundskolen. De henvendte sig til Center for Børn og Unge rådgivningen med en situation på skolen. SSP-medarbejderen gav skolen råd og vejledning om, hvordan man håndterer sådanne situationer. Men der blev ikke oprettet en decideret sag hos os. Vi overlader det til skolen efterfølgende at tage affære,” siger centerchef Lone Junge Marcussen.

Lone Marcussen fortæller, at skolen havde en dialog i gang med parterne og at man dermed ikke i hendes afdeling var en del af sagen mere.

”Så vidt jeg ved, gik skolen ind i en dialog med alle parter og det er netop den indgangsvinkel vi har til det. Det handler om dialog. Man skal huske på, at det er mange følelser på spil i sådanne sager, og udgangspunktet er altid, at vi skal løse konflikterne sammen,” siger Lone Marcussen, som pointerer, at hun nogle gange oplever, at forældrenes opfattelse er forskellig fra skolens opfattelse af en given situation, og at man skal huske at se en sag fra flere sider.

Den ansvarlige for skoleområdet for fem år siden var nuværende kommunaldirektør Eik Møller.

Han er helt klar over, at pigen har oplevet forløbet som meget ubehageligt, men han er ærgerlig over, at man ikke lykkedes med at fastholde pigen på skolen og fortæller, at man altid forsøger at drage læring ud af situationer, der leder til et skoleskifte. Eik Møller ønsker også at bidrage med nogle nuancer til fortællingen, som han mener ikke er kommet frem i dækningen hidtil.

Sagen gik i hårdknude

”Først og fremmest vil jeg sige, at det er en ulykkelig sag, som jeg rigtig gerne ville have undgået. Pigen har uden tvivl haft en rigtig dårlig og ubehagelig oplevelse og de børn, der var efter hende skulle have opført sig ordentligt, det ligger helt fast. Men jeg kan ikke genkende, at vi ikke gjorde noget,” siger Eik Møller.

Han pointerer, at der rent faktisk blev sat adskillige ting i værk, da sagen begyndte i 2014.

”Da vi blev bekendt med sagen gik vi ind med dialog og samarbejde, som vi som udgangspunkt altid gør. Man skal forstå, at folkeskolen ikke har så mange magtmuligheder og vi kan ikke bare smide elever ud. En skolelærer eller leder kan påvirke klassetilhør, det sociale liv i klassen og faglighed og sætte nogle ting i gang på de områder, men en skoleleder kan altså ikke bare smide en eller flere elever ud, fordi nogle andre forældre ønsker det. Uanset, om de så føler, at det er rimeligt eller ej. Det kan godt udefra se ud som om, vi er ligeglade, det er vi på ingen måde, det er loven,” siger Eik Møller, som samtidig pointerer, at netop på det punkt gik sagen i hårdknude.

Gjorde hvad vi kunne

”Forældrene til pigen insisterede overfor skoleledelsen på, at de først ville indgå i dialog og samarbejde, når drengene blev fjernet fra skolen. Det kunne vi, som jeg lige har nævnt, ikke imødekomme. Så ville de flytte deres datter, og så hjalp vi med at finde en anden skole til hende, hvilket de i øvrigt senere kvitterede for og sagde tak for hjælpen. Set ud fra det synes jeg faktisk, at man gjorde alt, hvad man kunne i en meget svær og følelsesladet situation,” siger Eik Møller, som understreger, at han sagtens kan forstå, at forældrene reagerede, som de gør.

”Jeg ønsker som sagt ikke at tale situationen ned eller fjerne pigens eller forældrenes oplevelse. Jeg forsøger at vise, at der er flere lag i forløbet. Jeg har respekt for, at forældre vælger for deres børn, og her blev der valgt et skoleskifte. Ambitionen fra skolens side var og er at opretholde et velfungerende samarbejde. Det lykkedes ikke. Hvis der er begået fejl, tager jeg ansvaret på mig. Men efter at have været forløbet igennem, så mener jeg fortsat, at skolens ledelse gjorde hvad den kunne,” siger Eik Møller.

Han mener, at man også skal læse hændelserne ind i en voksen-kontekst.

”Vi taler om 10-11-årige børn. Når man er 10-11 år, kan man sagtens sige nogle virkelig sårende ting. Men at tillægge 10-11-årige børn viljen og evne til at planlægge et forløb på den måde, der er altså et stykke vej. Det er ofte fordi, vi voksne indfortolker vores egne erfaringer og oplevelser i børnenes adfærd. Men det ændrer ikke på, at det der foregik var rigtig ubehageligt overfor pigen,” siger han og understreger, at han inderligt håber, at man ville have handlet på samme måde, hvis chikanen var gået ud over en elev med indvandrerbaggrund, begået af etniske danskere.

”Berlingskes vinkling får det til at se ud som om, vi er berøringsangste. Det er vi ikke, men vi har et særligt ansvar overfor alle børn i folkeskolen og et ansvar for at handle proportionalt og ansvarligt. Det kan udefra opleves som fravær af handling. Det er ikke tilfældet,” siger Eik Møller.

Han vil dog gerne sige, at man har lært af episoden og at man samtidig ville gribe tingene anderledes an i dag, da der i de senere år er kommet langt mere fokus på netop religiøs chikane og den slags.

En ny tid

”Der er sket meget i samfundet på de fem år. I dag er der generelt en meget øget opmærksomhed på, hvordan man taler til hinanden og man vender alting mere grundigt, så jeg tror, at vi vil tackle det anderledes nu. Men ’the bottom line’ på denne, helt igennem ulykkelige sag er, at vi faktisk mener, at skoleledelsen tacklede det så godt som de kunne, og at nuancerne ikke er kommet frem i den artikel, der blev skrevet i Berlingske, selvom jeg forsøgte at fortælle journalisten det. Men det ændrer ikke på, at pigen havde en rigtig ubehagelig oplevelse, og at vi selvfølgelig også har lært af det. Så på vores vegne vil jeg gerne beklage, at pigen blev udsat for nedsættende tale og adfærd, og at forældrene derfor valgte at foretage et skoleskifte,” siger Eik Møller.

Også i den politiske ledelse bakker man op om ’samarbejdspolitikken’ og dialogen i konfliktsituationer.

”Hvad der end er af konflikter i verdens brændpunkter, skal de ikke tages med til Ballerup, og slet ikke udspille sig i børn og unges verden. Det er et voksenansvar at sørge for, at det ikke sker – og at afhjælpe det, hvis det sker ved at være lyttende og forstående overfor hinanden. Som i alle andre sager om mobning spiller de professionelle, lærere og pædagoger, en vigtig rolle i samarbejdet med forældrene om dette,” siger Peter Als (A), formand for børne- og skoleudvalget, som også beklager sagen og at den er kommet så vidt.



1 kommentar om “Chikanesag fra Skovlunde: Vi gjorde, hvad vi kunne”

  1. Daniel siger:

    Det er for sløvt at Ballerup kommune og dens ledelse m.m samt øvrige, ikke gør noget.

    Kom nu ind i kampen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *