Ballerup Linedance på juletur til Tyskland
Juleweekend-2019-copy.jpg
De glade dansere var et smut i Travemünde, hvor den både stod på sightseeing, shopping og linedance.
linedance 50 deltagere fra Ballerup Linedance havde valgt at tage forskud på julen med en weekend i Travemünde i Schleswig-Holstein.

50 deltagere fra Ballerup Linedance havde valgt at tage forskud på julen med en weekend i Travemünde i Schleswig-Holstein.

Om lørdagen besøgte de flotte julemarkeder i Schwerin, hvor der var festligt pyntet op, og flere benyttede chancen til at besøge det eventyrlige slot, hvor blandt andre dronning Alexandrine tilbragte en stor del af sin barndom.

”Der blev også rig mulighed for at få købt lidt julegaver i byens mange forretninger,” fortæller Finn Seerup Andersen, der havde tilrettelagt og var guide på juleweekenden.

På hotellet var der linedance om aftenen efter aftensmaden, som en af Ballerup Linedance instruktører, Stine Wagner stod for.

Søndag formiddag blev benyttet til at slappe af på hotellet, tage en tur i den indendørs swimmingpool eller gå en tur ved stranden, inden turen gik til herregården Gut Stockseehof, hvor der var boder ude i det fri, i det store juletelt og indenfor i de varme julestalde. De 120 boder dannede en festlig ramme, med duften af glühwein og gran, og på vejen hjem blev der lejlighed til at gøre de allersidste indkøb i border-shoppen.

Så efter en fantastisk oplevelse er danserne nu klar til juleafslutningen i Ballerup Linedance.
Der er billeder fra turen på Balleruplinedance.dk.



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *