Vind julekomedien ’Den tid på året’
Den-tid-på-året-foto-Jens-Schlosser-copy.jpg
Der er nu intet som juleaften, der kan samle familien i herlig kaos - således også i Paprika Steens nye juleklassiker ’Den tid på året’. Foto: Jens Schlosser/Nordisk Film
konkurrence Paprika Steens hjertevarme film om en families udfordringer op til årets helligste højtid er en rigtig juleklassiker.

Hjemme hos Katrine og Mads emmer det af jul, – alt er præcist ligeså kaotisk og traditionelt, som det altid plejer at være, når familien skal samles denne ene aften om året for at spille ’generationsspillet’ som den ideelle og lykkelige familie.

Men under overfladen lurer mange års uudtalt jalousi, mistro og misforståelser mellem de to søstre, deres ægtemænd og deres fraskilte forældre, da de samles under samme tag i duften af juleand og rødkål.

Mens spydigheder fyger hen over et veldækket bord, bryder mange års misundelse ud i lys lue, da de afbrydes af lillesøster, som pludselig melder sin ankomst med ny mand og papdatter.
Det bliver en uforglemmelig og underholdende hjerternes fest i familiens skød.

Ballerup Bladet udlodder i samarbejde med Nordisk Film tre eksemplarer af filmen på dvd. For at deltage i konkurrencen om ’Den tid på året’ skal man svare rigtigt på følgende spørgsmål:

I år 2000 fik Paprika Steen sin første Bodil-pris for at have levere den ‘bedste kvindelige birolle’ i en meget populær komedie. Hvilken?

Send svar samt navn og adresse på mail til vind@ballerupbladet.dk. Sidste frist for at deltage er mandag den 13. januar klokken 12. Vi trækker tre vindere, som får direkte besked på mail – og efterfølgende selv skal afhente filmen på redaktionen i Ballerup.