BSF’s juleafslutning havde fint besøg
bsf-juleafslutning-1-copy.jpg
Younes Namli og Maurits Kjærgaard skrev autografer til alle de små og store fans ved BSF's juleafslutning. Foto: Iben Bagge, BSF
fodbold Topdanmark Hallen dannede rammen om BSF’s juleafslutning for alle klubbens medlemmer og deres familier lørdag før jul.

Klubben havde besluttet at gentage succesen fra sidste år og holdt derfor juleafslutning for alle årgange i BSF. En god mulighed til at samle klubbens medlemmer på kryds og tværs til hyggeligt samvær, store som små, piger som drenge.

Der var sørget for kagemand, kaffe, kakao, saftevand og slikposer til de fremmødte og herresenior, U18 damer med flere havde arrangeret sjove aktiviteter til de fremmødte børn fra U5 op til U14.

Derudover var der autografskrivning med to af klubbens tidligere spillere, Younes Namli, der til dagligt spiller i russiske FC Krasnodar og Maurits Kjærgaard, der spiller i Red Bull Salzburg.

I klubben var der stor glæde over, at de to havde valgt at hive et par timer ud af deres kalender under deres juleferie i Danmark for at møde op i deres barndomsklub, BSF, og inspirere børn og unge til at følge deres drømme.

Der var trængsel om bordet ved BSF’s juleafslutning i Topdanmark Hallen, da de tidligere BSF’ere Younes Namli og Maurits Kjærgaard skrev autografer. Fotos: Iben Bagge, BSF

 

 



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *