Forrygende sæsonstart for DancingTeam
dancingteam2020-1-copy.jpg
Discodanserne fra DancingTeam tog - ligesom hiphopdanserne masser af medaljer ved vinter grandprix i Hillerød. Foto: privatfoto
Dans Den lokale danseskole DancingTeam har fået en helt forrygende start på 2020.

I denne weekend blev der afholdt vinter grandprix i hiphop og disco i Kulsviergården i Hillerød

”Vi kunne ikke have ønsket os en bedre start på dette turneringsår,” udtaler Lone Lindgreen og fortsætter:

”Vores elever har høstet så mange flotte medaljer og placeringer med hjem i denne weekend.”

I hiphop blev det til imponerende 15 guldmedaljer, syv sølv- og fire bronzemedaljer.
Guldregnen fortsatte I disco hvor det blev til hele ni af slagsen samt fem sølv og gange bronze.

”Efter at vi have sluttet 2019 med flere flotte resultater, ja så var vi spændte, men mine dansere og deres danselærere Simone Grønhøj, Lene Pagh, Rillo Hansen, Rikke Dahl Nielsen og Oliver Zohore, har knoklet denne “juleferie,” så alle var klar til 2020,” fortæller Lone Lindgreen.

Næste stævne bliver Danmarks Cup i Køge 1.-2. februar.

 

 



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *