Den kinesiske nytårsfest sprudlede igen
Kinesisk-nytår-10-1.jpg
Der var masser af flot akrobatik, kostumer og farver, da de kinesiske artister indtog Baltoppen LIVE og fejrede det kinesiske nytår. Foto: Lars Dalby
Der manglede ikke noget, hverken i farver, fest eller flotte forestillinger, da det kinesiske nytår for fjerde år i træk blev fejret lokalt.

Dans, akrobatik og en smule mystik. Der var lidt af det hele, da der mandag aften var fejring af det kinesiske nytår i Baltoppen LIVE.

På scenen stod en række af Kinas dygtigste dansere og akrobater, som sørgede for, at publikum fik den kinesiske kultur helt ind under huden.

Nytårsshowet, der blev afviklet for fjerde gang, var arrangeret af kommunerne Ballerup, Egedal og Frederikssund for at markere de tre kommuners partnerskab med den kinesiske storby Wuxi. Partnerskabet med Wuxi sker i forbindelse med kommunernes eget strategiske samarbejde kaldet ’Bycirklen’.

Samarbejdet med kinesiske Wuxi har eksisteret i over 10 år, og det har blandt andet givet mulighed for flere elevudvekslinger på skoleområdet, og for at understrege betydningen af Bycirkel-samarbejdet deltog Kinas ambassadør i Danmark, Mr. Feng Tie, også i festlighederne i Ballerup mandag aften.

Fotos: Lars Dalby

 

 



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *