Sølv til seniorbryder
AK-DAN-copy-5.jpg
Træner og seniorbryder Kenneth Madsen fra AK DAN vandt sølv ved Kolding Cup, hvor også Malou og Gustav deltog. Foto: privatfoto
Brydning Atletklubben DAN’s brydeafdeling var i weekenden til det store brydestævne Kolding Cup.

Der var i alt 297 deltagere fra ni nationer. Fra Ballerup deltog tre brydere, som havde nogle rigtig gode kampe.
Malou Knoblauch var til sit første store stævne og deltog i begynderklassen 26 kilo. Malou kæmpede bravt og endte med en flot fjerdeplads.

Gustav Skovbo, som i år er rykket op i drengekategorien, endte i en hård vægtklasse med mange deltagere og måtte efter to seje kampe se sig besejret.

Klubbens seje seniorbryder og træner Kenneth Madsen kæmpede super godt og kunne ganske velfortjent vende hjem med en flot sølv medalje.



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *