Eleverne mødte arbejdsmarkedet
Atea-baltorpskolen-billede-3-copy.jpg
Eleverne fik hænderne fulde af brugt it-udstyr.
Parat Skoleelever fra Grantoften fik lov at prøve kræfter med lagerarbejde på den lokale it-virksomhed Atea.

Det kræver lagerplads at være Danmarks største leverandør af it-udstyr. Meget lagerplads. Det blev klart for eleverne fra 7.I på Baltorpskolens afdeling Grantoften, som i sidste uge var på besøg på Ateas lager i Taastrup.

Besøget er et led i et længerevarende samarbejde mellem skolen og Atea, der har til formål at vise de unge, hvad det vil sige at arbejde i it-branchen, og hvor forskelligartede jobbene kan være.

Kasser med udstyr

I løbet af formiddagen blev eleverne vist rundt på det enorme lager, hvor der befinder sig alle tænkelige former for it-udstyr, som bliver pakket og klargjort til Ateas mange kunder.

Eleverne fik med hjælp fra de ansatte på stedet lov til at prøve kræfter med et par af de opgaver, der skal udføres, når Atea modtager og afsender varer.

De fik også lov til at kigge i nogle af de store kasser med genanvendeligt it-udstyr – og det vakte stor begejstring hos flere af de unge, som fik hænderne godt ned i kasserne mellem kabler og computerdele.



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *