Mange nye firmaer skyder op i Ballerup
Business-1-1.jpg
Der er gang i Ballerup. Sidste år skød 340 nye virksomheder op i kommunen. Det er dog stadig under landsgennemsnittet. . Foto: Arkivfoto
Iværksætteri Ifølge de nyeste tal så 340 nye virksomheder dagens lys i Ballerup i 2019. Det er mange, men stadig et stykke under landsgennemsnittet.

Iværksætteri er populært. Hjulpet på vej af tv-programmer som ’Løvens Hule’, har nye ideer og kreativ hittepåsomhed udmøntet sig i, at rigtig mange kaster sig ud i det eventyr, men også den usikkerhed det er, at være selvstændig erhvervsdrivende i en ellers traditionel lønmodtagerkultur.

Der er også mange iværksættere i Ballerup. De seneste tal fra CVR-registret og Danmarks Statistik viser, at der i 2019 blev åbnet 340 nye virksomheder i Ballerup Kommune.

Det svarer til 12,1 pr. 1000 indbyggere. Det er ganske mange. Men selvom Ballerup faktisk er en stor erhvervskommune, hvor man i mange år har dyrket netop at tiltrække virksomheder, så er andelen af nye virksomheder ikke helt på højde med landsgennemsnittet.

I 2019 blev der nemlig åbnet 49.256 nye virksomheder, hvilket svarer til 14 nye virksomheder pr. 1000 indbyggere.

Tallene viser også tydeligt, at det især er i København og i hovedstadsområdet, at der generelt åbnes flest virksomheder.


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *