Borgerdrevne forslag er kun en halv løsning
læserbrev På det seneste kommunalbestyrelsesmøde vedtog vi, at borgere kan indsende forslag, med støtte fra 450 stemmeberettigede, til kommunalbestyrelsens behandling.

På det seneste kommunalbestyrelsesmøde vedtog vi, at borgere kan indsende forslag, med støtte fra 450 stemmeberettigede, til kommunalbestyrelsens behandling.

Det er et meget fint initiativ, der minder om de ”borgerforslag” Folketinget har. Men selvom jeg bifalder forslaget, så er det ikke med armene over hovedet.

For i virkeligheden, havde jeg håbet, at der ikke var behov for det. Jeg ser nemlig behovet for borgerforslag, som et udtryk for, at mange borgere ikke føler, at de har indflydelse på de demokratiske processer. Dét er demokratisk problem.

Også andre steder ser jeg vores demokrati halte lidt. Mange borgere, føler sig ikke hørt, når vi træffer beslutninger på rådhuset. Og i vores store boligområder er stemmedeltagelsen lavere, end andre steder i kommunen.

Så nu vil jeg prøve noget vovet. Jeg vil påpege et problem, men jeg er enormt usikker på, hvordan vi løser det. Vi har behov for en lokal ’demokratipakke’.

I den kommende tid vil jeg arbejde med at finde forslag, der styrker demokratiet i vores kommune. Jeg håber, at Ballerup Bladets læsere vil bidrage med gode idéer og forslag. Enten her i spalterne, på mail, facebook eller telefon. Vi har et godt demokrati, i Danmark og i kommunen, men det skal styrkes, ellers slår det revner.


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

2 kommentarer om “Borgerdrevne forslag er kun en halv løsning”

  1. Poul E. Pedersen siger:

    Jeg tror at årsagen med den lille deltagelse eller forsalg ved disse møder, er den lidt sjove måske lidt aparte regel som Ballerup Kommunalbestyrelse har vedtaget.

    At de indvitere borgere til møde om dit eller dat for, som de skriver, at borgerne også kan få indflydelsefor.

    Og når borgerne så er kommet med gode forslag, projekter eller lign. at de så erfarer at det hele skam allerede er vedtaget af en enig kommunalbestyrelse.

    Hvorefter borgerne, helt berettiget efter disse borgermøder, føler at de blot har fået en bar røv at trutte i.

  2. Daniel Thillerup siger:

    kommunen spilder tiden på borgerne, der er ingen måde at styrke demokratiet på, eftersom det er kommunalbestyrelsens der træffer afgørelse i sidste ende.

    Jeg er heldigvis færdig med politik, det er idioti, man har ingen indflydelse alligevel.

    Desuden siger man noget andre ikke kan lide bliver man gjort til grin m.m.

    Jeg er færdig med at stemme til valg m.m. Jeg blander mig kun hvor jeg finder det nødvendigt.

    Lad nu være med at spilde mere af borgernes tid end i har gjort.

    Hvorfor skal i bygge nye boligere så tæt at man ikke kan se stationen, ? der kommer til at mangle luft i byen efter hånden så meget nye boligere bliver byggede.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *