Vinterferie på Vestforbrænding
Vestforbrænding-copy.jpg
Børnefamilier kan besøge Vestforbrænding i vinterferien, hvor ungerne bogstavelig talt kan få fingrene helt ned i skraldet og lære om genbrug. Foto: Vestforbrænding
Vestforbrænding fylder 50 år, og i den anledning kan børnefamilier komme på besøg i vinterferien og lære meget mere om affald og genbrug.

Det kan være svært for børn at forstå, hvad komplekse begreber som ressourcer, cirkulær økonomi, miljø og genanvendelse helt præcist betyder. Måske bliver selv mor og far lidt udfordrede, når de skal forklare de abstrakte ord til næste generation hjemme ved middagsbordet.

Men i uge syv og otte er der mulighed for, at børn og deres voksne på kreativ vis kan få konkrete svar på, hvorfor det er vigtigt, at vi sorterer affald og genbruger så meget som muligt.

Som et initiativ i forbindelse med Vestforbrændings 50-års jubilæum kan man komme på besøg og bogstaveligt talt få fingrene ned i skraldet. Formålet er at få gjort et stort samfundsanliggende nærværende for børnene og give dem et indblik i affaldets mange muligheder.

”Det er vigtigt for os, at både børn og voksne får en forståelse for, at affald ikke ”bare” er affald, men at det er ressourcer, som kan bruges igen og igen,” fortæller Agnete Blum, der er formidlingskonsulent hos Vestforbrænding.

Miniby og forsøg

Tirsdag, onsdag og torsdag i uge syv og otte er der to forskellige workshops for familier med børn i aldersgrupperne 6-10 år og fra 11 år og op.

Iført sikkerhedshjelm og den karakteristiske, gule vest kommer alle med på rundvisning og oplever affaldets vej fra skraldebilen til afbrænding, når restaffaldet bliver til elektricitet og varme i de 1000 grader varme ovne.

De yngste kommer derefter på besøg i minibyen Skraldelev, hvor der både er huse og genbrugsstation. Her kan man blive klogere på, hvordan affaldet skal sorteres, og hvad der sker med det, efter det lander i de forskellige skraldespande.

De store børn kommer med i forsøgslokalet og eksperimenter med kemiske og fysiske forsøg, der viser nogle af de processer, som sker på anlægget hver eneste dag.

Det er gratis at deltage i vinterferie-workshops, men man skal booke sit besøg via hjemmesiden Vestfor.dk.


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *