Narkohandler dømt og udvist
COLOURBOX5500428.jpg
En 25-årig polsk mand er blevet idømt syv års fængsel for omfattende narkohandel i Ballerup. Foto: Colourbox
Syv års fængsel og udvisning af Danmark for bestandigt, lød dommen, der i dag faldt over en 25-årig polsk mand, som drev en større narkobiks i Ballerup.

i dag faldt der dom i en stor sag om narkohandel i Ballerup. En 25-årig mand fra Polen blev idømt syv års fængsel samt udvisning af Danmark for bestandigt, efter han blev taget med store mængder narko på sig.

”Det var godt efterforskningsarbejde, der førte frem, til at han blev taget, da han stod på gaden klar til handel, ” siger anklager Peter Rask fra anklagemyndigheden ved Københavns Vestegns Politi.

Kæmpe lager

Den 25-årige blev anholdt og varetægtsfængslet i september. Politiet snuppede ham på Nyvej i Ballerup, hvor han var i besiddelse af store mængder narko, og den efterfølgende ransagning af hans lejlighed på Kornvænget afslørede endnu større mængder, der ikke efterlod nogen tvivl om, at man havde kroget én af de større narkotorsk i byen.

Betjentene, der endevendte lejligheden fandt cirka halvandet kilo amfetamin, 3700 ecstasy-piller og 300 gram kokain, lidt hash og mdma samt en masse penge, oplyser anklageren, der også kan fortælle, at den 25-årige har tilstået, men efter dommen har udbedt sig betænkningstid. Han sidder derfor fortsat varetægtsfænglet.


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *