Overfaldsmand fra Smørum er identificeret
Efterlyst Nordsjællands Politi efterlyser ikke længere den formodede gerningsmand bag et voldeligt overfald begået i Smørum den 8. december 2019, idet han formentlig er identificeret

I går efterlyste Nordsjællands Politi en formodet gerningsmand bag et voldeligt overfald begået i Smørum Centret den 8. december 2019, og den formodede gerningsmand nu med stor sandsynlighed identificeret. (artikel: Politiet efterlyser overfaldsmand)

Flere borgere har nemlig uafhængigt af hinanden kontaktet Nordsjællands Politi og angivet det samme navn, ligesom selvsamme mand via en forsvarsadvokat har kontaktet politiet med henblik på en udredning af hændelsen, og Nordsjællands Politi afmelder derfor efterlysningen.

“Den formodede gerningsmand er klar over, at vi er bekendte med hans identitet, og næste step i sagen er derfor, at han kommer ind til en afhøring, så vi kan høre hans version af episoden,” fortæller politikommissær Camilla Priegel fra Nordsjællands Politi.

 



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *